Overraskelse: SF får viceborgmesterpost
De konservative får kun det de skal have - står udenfor konstitueringsaftale
Opdateret kl. 06:31
VESTHIMMERLAND: Det bliver - meget overraskende - Theresa Berg Andersen fra SF, som kommer til at besætte viceborgmesterposten i Vesthimmerland. Det fremgår af den konstitueringsaftale, der er lavet mellem 20 af de 27 medlemmer i det nye byråd. Kun de konservative stå udenfor aftalen.
De første meldinger lød på, at Socialdemokratiets Palle Jensen skulle have viceborgmesterposten, mens det lå fast, at Venstres Per Bach Laursen skulle besætte borgmesterposten.
For at få kabalen til at gå op i sidste ende, så fik SF viceborgmesterposten.
Anden viceborgmesterposten tilgår de konservative - selvom de ikke er en del af aftalen.
Udvalgsformandsposterne fordeler sig således:
Sundhedsudvalget: Socialdemokratiet.
Børne-familieudvalget: Venstre
Kultur-fritidsudvalget: Socialdemokratiet.
Beskæftigelsesudvalget: Dansk Folkeparti.
Teknik-miljøudvalget: Socialdemokratiet.
Vesthimmerlands Forsyning: Venstre.
Børne-unge udvalget: Socialdemokratiet.
Næstformand i økonomiudvalget: Socialdemokratiet.
Næstformand i sundhedsudvalget: Dansk Folkeparti.
Næstformand i børne-familieudvalget: SF.
Næstformand Kultur-fritidsudvalget: SF.
Beskæftigelsesudvalgets næstformand: Venstre.
Teknik og miljøudvalgets næstformand: Liste G (Vesthimmerlandslisten)
Formand for færgebestyrelsen: Venstre
Økonomiudvalget: Her er der to pladser til konservative, to pladser til Venstre, to pladser til Socialdemokratiet og en plads til SF. Her er borgmesteren pr. automatik formand.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.