Sukkersyge

Sådan nedsætter du risikoen for sukkersyge

Det skal være syrnet og kaloriefattigt

Foto: Kurt Bering

Foto: Kurt Bering

VERDEN:Et halvt glas syrnet mælkeprodukt om dagen - mere skal der ikke til for at nedsætte risikoen for at udvikle type 2-diabetes med en fjerdel. Det viser ny forskning, skriver videnskab.dk

En ny undersøgelse, udgivet i tidsskriftet Diabetologia, viser, at også fedtfattige mælkeprodukter kan mindske risikoen for sukkersyge med en femtedel.

Kjeld Hermansen, lektor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, siger til videnskab.dk, at det er en meget spændende undersøgelse, der er omtalt i en forskningsartikel, som er udarbejdet af forskere fra University of Cambridge.

- Den peger på, at folk med risiko for at udvikle sukkersyge kan få noget ud af at spise bare en lille smule yoghurt hver dag, mener han.

Forskerne har fulgt 4.127 personer gennem 11 år, og fandt ud af, at et dagligt indtag på 80 gram yoghurt uden tilsat sukker er forbundet med 28 procent mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes, skriver videnskab.dk

Den positive virkning kan skyldes, at de syrnede mælkeprodukter er kaloriefattige.

- Men det kan også være, fordi disse syrnede produkter har en række sunde bakterier, siger Kjeld Hermansen til videnskab.dk

De seneste 30 år har der været en tredobling i antallet af patienter med sukkersyge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst