Sådan: Nordjyske Emilie vandt X Factor
Jyske Bank Boxen i Herning nærmest kogte fredag aften, da DR afviklede finalen i X Factor
Opdateret 22. maj 2022 kl. 23:49
HERNING: Foran næsten 13.000 tilskuere sang nordjyske Emilie Esther Holmgaard sig fredag aften til flot første plads i DR’s X Factor 2015.
Første nummer, Emilie sang, var ”If I Were a Boy” af Beyoncé. Herefter sang hun ”Karma Town” i duet med Stine Bramsen.
- Det var fantastisk. Stine er så dygtig og fantastisk sød. Efter første runde var det op til seerne hvilke to solister, der skulle gå videre, og her faldt valget på Emilie og Jógvan, mens gruppen Iversen, Bang & Neumann sluttede på tredjepladsen.
I anden runde skulle de to finalister synge deres vindersange, og her sang Emilie ”Undiscovered”, der ifølge hende selv beskriver hendes rejse i programmet. Herefter fremførte Jógvan ”Best Kept Secret”.
Masser af ros
Undervejs var der masser af ros til Emilie fra de tre dommere:
Lina Rafn: Du synger fuldstændig guddommeligt. Det er det vildeste, jeg har hørt, i det her program.
Thomas Blachman: Respekt. Totalt fedt. Det lød sindssygt godt. Du er et naturtalent.
Remee: Jeg er fuldstændig målløs over dig. Jeg har aldrig set noget lignende. Du er spændende, sødt, beskedent og fantastisk menneske.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.