Sådan undgår du afpresning

Se her hvordan du sikrer dig mod de aktuelle trusler på computeren

Sund skepsis er det bedste forsvar - så tænk før du klikker. Foto: Ariel da Silva, Sxc. Ariel da Silva, Sxc

Søren Bang Hansen

30. januar 2015 kl. 09:29
Opdateret kl. 10:58

HELE LANDET: Uerstattelige billeder og videoer af familien. Vigtige arbejdsdokumenter og skoleopgaver. Møjsommeligt opbyggede musiksamlinger. Alt sammen ligger på computeren - og her er det i stor fare.

På det seneste er usædvanligt mange danskere blevet ofre for afpresning fra nettet. Den såkaldt ”ransomware” låser computerens indhold - og kræver store beløb i løsesum. Både borgere, virksomheder og kommuner er blevet ramt i den seneste bølge af angreb. Se her hvordan du undgår at blive det næste offer.

1. Husk backup!

En frisk sikkerhedskopi forvandler katastrofen til en mindre ubelejlighed. Men husk at netværksdiske og andre tilkoblede enheder ikke tæller som en sikkerhedskopi. For hvis du har adgang til indholdet, har banditterne det også. Selv nettjenester som Dropbox er i farezonen, selv om man her ofte kan løse problemet ved at gendanne en ældre udgave af de låste (krypterede) filer.

Det sikreste er en ”offline-kopi” - for eksempel på en ekstern harddisk, som er gemt af vejen i et skab. Gerne på en anden adresse, så du også er sikret i tilfælde af brand og indbrud.

Glem ikke at sikkerhedskopiere med jævne mellemrum. Hyppigheden afhænger af, hvor ofte dine dokumenter ændrer sig - og hvor meget du vil risikere at miste! Hvis du veksler mellem to eksterne harddiske, har du altid den ”næstnyeste” kopi i baghånden, hvis der opstår et problem med den nyeste.

2. Beskyt computeren!

Alle bør have et sikkerhedsprogram med antivirus og firewall - også Mac-brugerne. Ganske vist er Mac langt mindre udsat, men den er ikke immun, og en ubeskyttet Mac kan sprede trusler til andre computere.

Du får i reglen den bedste beskyttelse, betjening og support, hvis du betaler for dit sikkerhedsprogram. Men de gratis løsninger er langt bedre end ingenting. Et af de mest roste gratis-programmer er Avast (www.avast.com), som giver basal beskyttelse uden for mange falske alarmer. Tjek også Avira - men husk at du kun må køre et antivirus-program ad gangen.

Der kommer hele tiden nye virus-varianter, og selv de bedste sikkerhedsprogrammer kan overlistes. Du skal altså ikke føle dig så sikker, at du glemmer de andre forholdsregler.

3. Hold dig opdateret!

Sikkerhedsprogrammer opdaterer sig selv - ofte flere gange dagligt. Også Windows og Mac forsøger at holde sig selv ajour, men det kræver ofte, at du klikker bekræftende, når du bliver spurgt.

Værre er det med alle de andre programmer på computeren. Mange af dem er fyldt med sikkerhedshuller, som kan udnyttes af IT-kriminelle, og det er i praksis umuligt at holde øje med, hvornår hullerne lappes. Heldigvis findes der gratis værktøjer, som overvåger dine programmer - og giver besked, når de mangler en opdatering. Vores favorit er det danskudviklede Personal Software Inspector (PSI), som kan hentes her.

4. Vær på vagt!

Computerens svageste led sidder en halv meter foran skærmen - med fingeren på den museknap, der kan invitere banditterne indenfor. Så ingen teknisk løsning kan erstatte sund skepsis!

Hvis noget virker for godt til at være sandt, er det nok netop dette. Klik aldrig på reklamer, der lokker med mærkevarer til spotpris. Løfter om nem indtjening ved arbejde hjemmefra bør også ignoreres. På det seneste har vi set flere trusler, der lokker med videoklip. Hvis du skal hente et program for at afspille en video eller et lydklip, er dette program ofte skadeligt. Med en alsidig afspiller som VLC, kan du se alle ægte klip - og ignorere resten.

Ignorer alle emails, der beder dig klikke og indtaste din adgangskode - for eksempel for at ”bekræfte” koden eller forhindre opsigelse eller misbrug. Dette er en klassisk metode til at lokke koder ud af folk. Det er let at forfalske afsenderen, så stol ikke på en besked, bare fordi den ser ud til at komme fra en af dine venner.

Når du henter programmer ned fra nettet, skal du passe på, hvor du klikker. Hvis der står ”download” flere steder, kan nogle af knapperne være falske. Styr også udenom knapper og vinduer, der helt umotiveret lover at scanne eller rense computeren for virus. Læg mærke til hvordan beskederne fra dit eget sikkerhedsprogram ser ud, så du ikke falder for de falske beskeder på nettet.

5. Hvis du bliver ramt...

Hvis du alligevel bliver offer for den famøse afpresning, skal du naturligvis ikke betale forbryderne. Ofte resulterer det bare i nye krav og angreb. Hiv netværks-kablet ud af computeren og sluk det trådløse net, så truslen ikke spreder sig. Hvis du ved, hvordan du blev ramt (f.eks. gennem en falsk mail eller hjemmeside), skal du straks advare folk i din omgangskreds. Anmeld også sagen til politiet.

Scan computeren med dit sikkerhedsprogram og fjern, hvad det måtte finde af trusler. Det sikreste er dog at geninstallere computeren, så den bliver som ny. Metoden varierer, men ofte bruges en medfølgende cd eller USB-nøgle. Herefter skal alle programmer installeres forfra, og dine dokumenter skal hentes ind fra den seneste sikkerhedskopi.

Det er jo trælst og tidskrævende. Men hvis du fulgte det første råd, kan du klappe dig selv på skulderen for rettidig omhu - og glæde dig over en afværget katastrofe.