Sådan undgår du indbrud i bilen
Større risiko for indbrud i bilen, end at den stjæles. Her er syv gode råd mod bil-indbrud
DANMARK: Sidste år blev der anmeldt 22.960 indbrud i person-, last- eller varebiler, mens knap 10.000 biler blev meldt stjålet. Der er altså større risiko for, at du får indbrud i bilen, end for at bilen bliver stjålet. Og er bilen ikke sikret ordentligt mod tyveri, er det ikke sikkert, at forsikringen dækker.
Derfor har Det Kriminalpræventives Råd lavet en tjekliste med syv tip, som kan sikre bilen mod indbrud:
- Fjern altid tændingsnøglen - også når du forlader bilen et øjeblik på tankstationen eller ved børnehaven
- Luk og lås alle døre
- Fjern mobiltelefonen og GPS-enheden fra forruden
- Tag alle værdigenstande med, når du forlader bilen, eller lås dem inde i bagagerummet
- Luk alle vinduer helt til og glem ikke en evt. trækrude og soltaget
- Lås benzindækslet
- Parker på befærdede steder med god belysning
Forsikring og ekstra beskyttelse
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd dækker de fleste forsikringsselskaber kun tyveri, hvis genstandene har været skjult i et aflåst bagagerum, der er adskilt fra bilens kabine. De opfordrer dog til, at spørge eget forsikringsselskabet, for at være sikker på, hvordan deres regler er.
Vil man sikre bilens ekstraudstyr som anlæg og navigationsudstyr, er det muligt at låne en elektrisk gravørpen hos politiet og mærke udstyret. Mærkning gør det svært for tyven at sælge udstyret og let for politiet at finde ejeren.
Samtidig oplyser Rådet om, at der ved juletid er ekstra mange indbrud i biler. De mange juleindkøb i bilen, er en guldgrube for indbrudstyve, og råddet lyder derfor, at huske at få gaverne låst inde i bagagerummet, så de ikke er synlige.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.