Sæby-gave til Veliuono

Galleri - Tryk og se alle billederne.

2

Previous Next

For et par uger siden kunne Folkebladet fortælle, at John og Frank Hejslet havde doneret én af deres rustvogne til en lille by i Litauen. Byens gamle rustvogn var brudt sammen efter mange års tro tjeneste, og da der ikke var penge til en ny, måtte afdøde indbyggere på den sidste rejse transporteres med kisten på en kærre. Det problem har fundet sin løsning, idet John B. Nilsson nu kørt en næsten ny rustvogn til Veliuona. Forleden overrakte han nøglerne til den næsten nye Volvo 940 til Mindaugas Slepseviciui, der er formand for den lokale borgerforening. - Det ikke er første gang, Nilssons venner fra Danmark har hjulpet os. Den første rustvogn kom til Veliuona for ni år siden. Denne bil var fra 1977 og kunne ikke repareres mere. Da den nye bil også er en gave, får borgerforeningens medlemmer den sidste rejse for en speciel lav pris. Der betales nemlig kun for for benzinen, fortæller Mindaugas Slepseviciui. I den lille by bliver det til ca. 100 ture om året med vognen. - Mange fattige ældre har ikke haft mulighed for at spare op til en ordentlig begravelse. Derfor er den nye rustvogn en stor hjælp, fortsætter Slepseviciui. Borgerforeningen har også lejet en afdeling paa kirkegården, så også fattige mennesker kan få en ordentlig begravelse. - Veliuonas problemer er også mine problemer, derfor kontaktede jeg igen min gamle ven, Arndt Hüttel i Danmark og bad ham hjælpe med at finde en ny rustvogn: Og der gik ikke lang tid før Arndt vendte tilbage og sagde, at han havde fundet en vogn. - Jeg aftalte med vognens ejere, Frank og John Hejslet, at jeg kunne købe den til en speciel lav pris. Men da jeg ankom til Sæby i Nordjylland, hvor det helt store morgenborg med brød, kager og kaffe ventede, og ville betale den aftalte sum, ville Hejsletterne ikke modtage pengene. De forærede i stedet vognen til Veliuonos indbyggere - og tankede oven i købet bilen op - hvilket var endnu en overraskende gave, fortæller John B. Nilsson. Arndt Hüttel, som var mellemmand i sagen, har fortalt rustvognens ejere om Veliuona, fordi han i en kortere periode har boet i byen. Han ved, at de er meget taknemmelige. Beboerne får kun symbolsk hjælp fra storkommune og amt, så det er vigtigt at de kan klare sig selv. - Men så hjælper det meget at have gode venner i Danmark, der også giver gaver, der bliver brugt på stedet til gavn og glæde for Veliuonas beboere, slutter John B. Nilsson. Rustvognen vil blive vedligeholdt og kørt af Edmondas Dauksa, der er pensionist og graver - og den kan selvfølgelig benyttes af alle Veliuonas borgere, når den tid kommer.