bank

Sædbanker vil lovliggøre hjemmeinseminering

Tre danske sædbanker vil ophæve forbud mod, at kvinder kan inseminere sig selv, siger de til Jyllands-Posten.

Det skal være muligt for kvinder at inseminere sig selv med sæd fra sædbanken.

Det mener tre af landets sædbanker.

Nemlig Cryos International, European Sperm Bank og SellmerDiers.

Ifølge dem er der en tendens til, at flere kvinder tager kontakt til private sæddonorer, fordi de vil undgå at blive behandlet på fertilitetsklinikken.

Men det kan være forbundet med usikkerhed over sædens kvalitet.

Det fortæller de til Jyllands-Posten.

- Vi har en vision om at hjælpe kvinder med at få de børn, de ønsker, og vi synes, at loven presser kvinder ud på et marked, hvor man hverken hjælper kvinderne eller børnene, siger Helle Sejersen Myrthue, som er direktør for Cryos International.

I dag er det ikke lovligt for sædbankerne at lade kvinder inseminere sig selv.

Ifølge vævsloven skal insemination foregå i godkendte fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller af autoriseret sundhedspersonale.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden