Kerteminde

Særsyn fanget på video

Hvidt marsvin svømmede forbi båd i Kerteminde Bugt

Privatfoto
Privatfoto

KERTEMINDE: På en sejltur gennem Kerteminde Bugt fik Ricky Brun og Hans Erik Hansen sig noget af en oplevelse, da et hvidt marsvin svømmede forbi båden. Et særsyn ifølge lektor på Biologisk Institut, fortæller TV2/Fyn.

Der findes op mod 30.000 marsvin i de indre danske farvande og langt over 100.000 i de ydre. Alligevel vil lektor på Biologisk Institut på Syddansk Universitet skyde på, at kun 10 af dem er albinoer.

Ikke desto mindre svømmede et kridhvidt marsvin så tæt på Ricky Brun og Hans Erik Hansens båd, at de kunne nå at filme det, da de mandag sejlede gennem Kerteminde Bugt.

- Det er meget usædvanligt faktisk. Det ser vi ikke ret tit, og jeg har aldrig selv oplevet det, siger lektor Magnus Wahlberg til TV2/Fyn.

I 25 år har de to herrer sejlet omkring Kerteminde, og først nu har de spottet et albinomarsvin. Magnus Wahlberg er derfor også noget misundelig på oplevelsen, Ricky Brun og Hans Erik Hansen fik i bugten.

- Det ville være fantastisk at opleve, fortæller han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden