Sæsonen skudt i gang
Boddum-Ydby Skytteforening har skudt udendørssæsonen i gang
DOVER SKOV: For tre år siden kunne Boddum-Ydby Skytteforening tage sit nye klubhus i Dover skov i brug.
I lørdags lagde det hus- og hjerterum til sin tredje sæson, og det kunne høres i en pæn afstand fra klubhuset.
Bestyrelsen med formanden Mogens Enevoldsen i spidsen var til stede ved sæsonstarten, og han kan glæde sig over, at skytteforeningen har 220 medlemmer i en aldersspredning fra seks til 85 år.
- Skydning er en rigtig familiesport, hvor alle kan være med, siger formanden.
Boddum-Ydby Skytteforening står selv som ejer af fire langdistancerifler, der skyder med en kaliber 6,5 og som bliver brugt på den udendørs 200 meter bane.
Desuden har foreningen ni kaliber .22 rifler - måske bedre kendt som salonrifler - som skytterne bruger på 50 meter banen.
Disse våben sammen med ammunitionen opbevarer skytteforeningen i klubhusets beton- og jernsikrede våbenskab, der bliver åbnet med en kode, som kun bestyrelsens syv medlemmer kender.
Fordi skydning kan være farlig, skal foreningen altid efter en generalforsamling indsende navnene på bestyrelsen til politiet, som derefter undersøger, at alle bestyrelsesmedlemmer har en pletfri fortid i forhold til det at have ansvar for skydevåben og ammunition.
- Politiet skal også godkende banerne hvert år, inden vi kan tage dem i brug, forklarer Mogens Enevoldsen, og på den måde forsikrer han, at sikkerheden altid er helt i top.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.