Saksespark afgjorde Vendsyssels comeback
Tre sene mål sikrede Vendsyssel tre point på hjemmebanen
Opdateret kl. 15:56
HJØRRING: Vendsyssel FF fik søndag udbytte af et stort pres i anden halvleg mod gæsterne fra Vejle Boldklub. Vejlenserne vandt første halvleg med 2-0, men med tre sene mål sikrede hjørringenserne sig 3-2. Med tre minutter lagt til scorede Christian Moses på saksespark til 3-2 efter tre og halvt minuts overtid.
13 minutter inde i kampen nettede Vejles Imed Louati på et hovedstød fra kanten af det lille felt. Helt fri stod både han og en Vejle-kollega i feltet.
Skidt blev til værre for Erik Rasmussens tropper ti minutter før pausefløjt. Artem Favorov fordoblede her udeholdets føring. I det 36. minut gjorde den ukrainske lejespiller det svært for Vendsyssel. Med hælen skrabede han bolden i nettet på bagerste stolpe.
Kort efter pausen lignede det så, at hjørringenserne ville skabe ny spænding om resultatet.
Hjemmeholdet smed Mads Greve op i angrebet. Det kastede hurtigt et mål af sig, da Thomas Dalgaard ikke blev samlet op i et dybt løb. Angriberen blev dog dømt offside til store protester.
Igennem anden halvleg belejrede nordjyderne vejlensernes banehalvdel. Kampen skulle dog ind i de sidste 10 minutter, før Vendsyssel fik udbytte af sit pres. Først scorede Ayo Simon Okosun på hovedstød fra klods med syv minutter igen hold. Få minutter senere sikrede Chris Sørensen et straffespark, da han blev væltet. Tiago de Leonco udlignede til 2-2, inden Christian Moses med et saksesparksmål efter 93.30 scorede til 3-2.