Salg af Vrensted Forsamlingshus på dagsordenen

Forsamlingshus aktiviteter skal flytte over i den tidligere skole. Arkivfoto
Forsamlingshus aktiviteter skal flytte over i den tidligere skole. Arkivfoto Pressefotograf Kurt Bering

Det er i aften torsdag den 29. september kl. 19, at interessenterne i Vrensted Forsamlingshus mødes for at træffe beslutning om salg af forsamlingshuset samt afviklings af Vrensted Forsamlingshus I/S.

Ved den ekstraordinære generalforsamling skal der være et flertal på 2/3 af de stemmeberettigede, som stemmer for forslagene. Ellers skal der holdes en ekstraordinær generalforsamling mere. Datoen er fastlagt, og det er fredag den 14. oktober kl. 19.

Mødet i aften er samtidig første skridt til at flytte forsamlingshusaktiviteter over en Byens Hus efter en ombygning, idet nedlæggelsen af interessentselskabet følges op med stiftelsen af en ny forening for forsamlingshuset. Endelig skal der på mødet vælges medlemmer til det udvalg, som skal stå for afviklingen af I/S’en.

Der vil fortsat i en periode være aktiviteter i forsamlingshuset før flytningen. Således er der julefrokost i Vrensted Forsamlingshus lørdag den 19. november.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden