Faldende elevtal truer gymnasier i mindre byer frem mod 2030: Sådan ser det ud i Nordjylland

Der skal ses på taxameterordning og elevfordeling, mener minister, som vil lande aftale inden sommerferien.Flere nordjyske gymnasier står til at miste en portion af deres tilskud fra staten de kommende år

Ifølge et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet har gymnasier i mindre byer oplevet store fald i elevtallene i de seneste år. Minister håber at lande aftale om elevfordeling inden sommerferien. (Arkivfoto)

Ifølge et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet har gymnasier i mindre byer oplevet store fald i elevtallene i de seneste år. Minister håber at lande aftale om elevfordeling inden sommerferien. (Arkivfoto)

NORDJYLLAND:Gymnasier i mindre byer har oplevet fald i elevtallene de seneste år, og den udvikling ser ud til at fortsætte frem mod 2030.

Det viser et nyt notat fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I 2021 modtager 26 gymnasier udkantstilskud, som typisk gives til gymnasier i tyndt befolkede egne. Ifølge notatet har kun to af de 26 gymnasier oplevet en stigning i antallet af elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse, siden 2012.

Faldende elevtal kan presse gymnasiernes økonomi. Hvis et gymnasium må lukke, kan det få negative konsekvenser for et lokalsamfund.

Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S). Hun kalder situationen "meget alvorlig".

- Man kan politisk træffe en beslutning om, at vi har et ønske om gymnasier i alle afkroge af Danmark.

Udviklingen på gymnasier, som modtager udkantstilskud 2012-2020

26 gymnasier modtager i 2021 udkantstilskud. Ses der samlet på denne gruppe, er de i overvejende grad karakteriseret ved faldende søgning, tilgang og forventet aktivitet. Kun 2 af disse gymnasier har oplevet en stigning i tilgangen siden 2012.

Samlet set har de 26 gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent Ses der på søgningen har de 26 gymnasier samlet et fald på 30 procent 1. prioritetsansøgninger fra 2012 til 2021.

Det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent ift. 2018. Skønnet er baseret på en statistisk fremskrivning af den demografiske udvikling, og tager ikke højde for ændrede søgemønstre, poltiske tiltag og andre faktorer, der kan påvirke adfærd og dermed taxametertilskuddet.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

- Hæderkronede gymnasier og uddannelsesinstitutioner skal ikke lukke, fordi vi står i en situation, hvor der er faldende elevtal, siger hun.

Ifølge ministeriet kan faldet i elevtal skyldes en nedgang i størrelsen af årgangene. Det kan også skyldes, at unge nogle steder søger mod større byer, lyder det.

Samlet set har de 26 gymnasier oplevet et fald i tilgangen på 25 procent.

Forventet ændring i taxametertilskud i procent

Morsø Gymnasium: -25 procent

Thisted Gymnasium, STX og HF: -20 procent

Fjerritslev Gymnasium: -19 procent

Brønderslev Gymnasium og HF: -18 procent

Vesthimmerlands Gymnasium og HF: -16 procent

Dronninglund Gymnasium: -12 procent

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

- Det skønnes, at disse gymnasier frem mod 2030 vil opleve en yderligere aktivitetsnedgang på mellem 10 og 25 procent i forhold til 2018, lyder det i notatet.

Skønnet tager ikke højde for ændrede søgemønstre eller politiske tiltag. Det er baseret på en fremskrivning af den demografiske udvikling.

Gymnasiernes økonomi er afhængig af taxameterordningen, som betyder, at de får bevillinger per elev. Når eleverne bliver færre, bliver pengene det også. Ifølge notatet forventes de 26 gymnasier at opleve et fald i taxametertilskud på mellem 11 og 25 procent frem mod 2030.

Ministeren har som mål at nå en politisk aftale om elevfordeling inden sommerferien. Løsningerne er hun ikke parat til at gå ind i.

Hun siger dog, at regeringen er optaget af at se på, hvordan taxametrene skal være skruet sammen.

Der skal også ses på, hvordan man tildeler kapacitet på de forskellige gymnasier.

- Det koster både på økonomi, men også i forhold til, hvordan vi tildeler, hvor mange klasser der skal være på hvert af gymnasierne, siger Rosenkrantz-Theil.

Et af gymnasierne på listen er Fjerritslev Gymnasium. Men tal og virkelighed passer ikke umiddelbart sammen:

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden