Her kan du rejse hen fra 27. juni
Udenrigsministeriet går i gang med at ændre rejsevejledningerne ud fra nogle specifikke kriterier for udbredelsen af corona-smitte - se landene her
DANMARK: Bedst som mange gik og forberedte sig på en ferie i Danmark, Tyskland, Island eller Norge, så ændrede regeringen i går kurs og meddelte, at man vil ændre på rejsevejledningerne efter et sæt kriterier, Udenrigsministeriet har stillet op.
I første omgang åbner man for rejser inden for EU og Schengen-landene, dog med et par undtagelser. De undtagelser er Portugal og Sverige, begge har for mange nye smittetilfælde, som man fraråder alle unødvendige rejser til; dog med en undtagelse til den svenske undtagelse. Regioner med et tilstrækkelig lavt antal smittede kan man godt rejse til, og lige nu og her drejer det sig om Skåne, Sörmland og Västerbotten, skriver Udenrigsministeriet.
Belgien
Bulgarien
Cypern
Estland
Finland
Frankrig
Grækenland
Island
Italien
Kroatien
Letland
Liechtenstein
Litauen
Luxembourg
Μalta
Nederlandene
Norge
Polen
Rumænien
Schweiz
Slovakiet
Slovenien
Spanien
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Desuden fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser til lande, der har karantæneregler for indrejsende, og på den konto ryger Irland og Storbritannien ud af listen over lande, man fra 27. juni man med Udenrigsministeriets velsignelse kan foretage ikke-nødvendige rejser til. De to lande kræver nemlig, at indrejsende går i karantæne i 14 dage, inden man kan blive sluppet ud på egen hånd.
Listen, som den ser ud med dagens tal, står i faktaboksen foroven; ministeriet sender en opdateret liste over de "åbne" lande ud 25. juni, og vil så revidere den en gang om ugen. Hvordan man skal forholde sig, hvis man befinder sig i et "åbent" land, der skifter status til "lukket", mens man er på ferie, kan eller vil ministeriet ikke svare på i øjeblikket, skriver Berlingske.
Der er heller ikke p.t. noget svar på, hvordan rejsebranchen skal forholde sig til, at lande kan åbne og lukke med en uges varsel, hvilket kan give problemer, når man booker en rejse uger eller måneder i forvejen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.