Kommentar: En lærer behøver ikke undskylde for at ville det bedste for mit barn

Når du ser din fem-årige datter på første skoledag med stolthed i øjnene, sirlige fletninger og skoletasken prydet med enhjørninger på ryggen, så ja.

Så ved hjertet næsten ikke, hvad det skal gøre af sig selv.

Jeg er én blandt titusinder af nordjyske forældre, som i denne måned fik et skolebarn.

Og allerede en uges tid inde i min datters nye skoletilværelse blev jeg som forælder placeret på en klapstol i kantinen til det klassiske informationsmøde om dagligdag, trivsel og pædagogisk linje.

Her lagde jeg mærke til noget: En lærers næsten undskyldende tone, hver gang hun kom med en opfordring til os forældre.

Det var helt sikkert ikke tilfældigt. Men det var unødvendigt. Og ikke lærerens skyld.

Så her er en vigtig reminder til alle os, der sender purken i folkets skole:

Ja, folkeskolen må gerne blande sig i, hvordan du opdrager dit barn.

Og så er vi tilbage ved den nærmest undskyldende lærer:

Nu må I endelig ikke tro, at vi vil bestemme, hvordan I gør tingene hjemme hos jer…

Det er jo ikke fordi, at jeg vil diktere…

Jeg er helt sikker på, at I har styr på det, men…

De samme afvæbnende og demonterende formuleringer igen og igen.

Som når hun bad os om at lære børnene at binde deres sko, så hun ikke skal gøre det på 25 børn i garderoben i frikvarteret.

Eller når hun ønskede, at vi som forældre træner vores børn at gøre det, de bliver bedt om, med det samme og ikke efter otte overspringshandlinger.

For ja, børn skal altid lige gøre noget færdigt, men det er tæt på umuligt for en børnehaveklasselærer at bede børnene om noget, hvis de alle sammen liiiiiige skal…

Og ved du hvad? Det giver jo god mening.

Sad der forældre i lokalet, som mener, at skolen skal blande sig udenom, hvad jeg som forælder træner, øver og opdrager mine børn til? Sikkert.

Individets ret til selvbestemmelse inden for husets fire vægge er en stærk kraft, som kan være farlig at udfordre. Men tillad mig alligevel at gøre et forsøg:

Kære lærer. Du må gerne stille krav og komme med velmenende opfordringer uden at skulle undskylde for dig selv. Bliver nogen fornærmede, er det deres problem.

Nej, folkeskolen skal ikke overtage forældrerollen. Men vi må aldrig blive berøringsangste for tydelig forventningsafstemning.

For børnene tilbringer flere timer i skolen end i vågen tid derhjemme – og de skal kunne fungere i et fællesskab, for at både de og deres klassekammerater trives.

Derfor skal folkeskolen have lov til – og turde – blande sig i børns opdragelse dér, hvor det har betydning for fællesskabet. Og vi som forældre skal acceptere og omfavne det.

Hvis folkeskolen reduceres til et sted, hvor lærere ikke må stille krav af frygt for at støde forældrene, svigter vi børnene. Så ruster vi dem ikke ordentligt til det fællesskab, som er så pokkers vigtigt.

Jeg håber, at min datter får lærere, der tør sige tingene ligeud. Ikke fordi de skal opdrage hende i stedet for mig, men fordi hendes skoleliv bliver bedre, hvis vi voksne tør tage ansvar sammen.

Forældrenes rolle er afgørende. Og lærernes stemme er vigtig – måske mere end nogensinde.

Vi har brug for, at de bruger den.

Dette er en kommentar skrevet af Nordjyskes erhvervsredaktør, Peter Simonsen. Den udtrykker skribentens egen holdning.