Når dagen kommer: Her vil nordjyske folketingsmedlemmer først åbne Danmark op igen

Tålmodigheden testes hos pendlende politikere, som også har fået vendt og ned på arbejdsdagen under coronakrisen

Marie Bjerre (V) forsøger at arbejde hjemmefra. Hun savner at møde andre politikere, for eksempel som i denne sofa i Folketinget. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

Marie Bjerre (V) forsøger at arbejde hjemmefra. Hun savner at møde andre politikere, for eksempel som i denne sofa i Folketinget. Arkivfoto: Tariq Mikkel Khan

KØBENHAVN:Som så mange andre steder er Christiansborg meget tyndt befolket under corona-krisen. Til folketingsdebatter og afstemninger møder kun de mest nødvendige for at gennemføre hastelove med det minimumsantal, som grundloven kræver. Resten sidder hjemme. Og de er ved at være trætte af det.

De savner at møde selv politiske modstandere for at få en snak og læse ansigtsudtrykket. Videomøder med folketingsgruppen er bare ikke det samme.

En af de hjemmearbejdende er Marie Bjerre (V), som endda har været på virksomhedsbesøg via et videolink. Hun er ikke vild med videomøder. At forbindelsen ryger nogle gange gør det ikke bedre.

Det at mødes rent fysisk kan skabe idéer.

- Hjemme skal man selv stampe opgaver op og holde sig til. Man bliver lidt glemt. Spontane tanker opstår ikke, siger Marie Bjerre.

Samtidig er der trykket pause på næsten alt andet lovgivningsarbejde, som ikke har med corona at gøre.

Folketinget er næsten blevet et ekspeditionskontor, mener Orla Hav (S). Han savner også at møde sine kolleger.

Elever med eksamen

Det lykkedes dog, da han sidst kørte i en næsten tom københavnsk metro efter en flyvetur med 11 passagerer.

I metroen talte de to politikere om, hvad der først skal åbnes, hvis alt går vel, så landet så småt kan genåbnes efter påske, fra 14. april.

Det er nærliggende at åbne skolerne for de elever, der skal til eksamen, mener nogle nordjyske politikere. Orla Hav er imidlertid bekymret for, om eleverne bringer en masse smitte til skolerne.

Marie Bjerre peger på eksamenselever og "hvor det smitter mindst muligt". Det kunne også være den dagplejer, som bare har fire børn.

En tredje folketingspolitiker Lise Bech (DF) har ingen forbehold for at åbne skolerne for eksamen for de ældste klasser.

- Det ligger lige for, at afgangsklasser kommer i gang først, siger hun.

For efter eksamen skal eleverne begynde på en ungdomsuddannelse.

- De sidste der bliver fri er de ældre og de sårbare, siger Lise Bech, som selv har et familiemedlem med diabetes 1.

Bestille en pose bøger?

Men hvad med at åbne bibliotekerne på en måde, så lånerne kan bestille bøgerne hjemmefra og få dem udleveret i en pose ved døren eller skranken, for eksempel børnebøger til dem der er hjemme ?

Den idé fra en anonym borger får fuld opbakning fra Marie Bjerre, Orla Hav og Lise Bech.

Men Lise Bechs partifælle Bent Bøgsted (DF) skeptisk.

- Der har været mange hænder på de bøger. Den sundhedsmæssige risiko skal vurderes, siger han.

Bent Bøgsted (DF) tror, at mange trænger til at gå ud for at spise på restaurant. Arkivfoto

Bent Bøgsted (DF) tror, at mange trænger til at gå ud for at spise på restaurant. Arkivfoto

Derimod er han med på at se på åbning af skolerne. Han vil også gerne havde gang i oplevelsesindustrien, frisørsalonerne, de små håndværkere og restauranterne.

- Mon ikke der er mange, der har behov for lige at komme ud og få en god middag, siger han.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Flår medalje af Helgstrand: Hest pumpet med medicin aftenen før stævne
Luk