Sundhed

Nordjyske børn får mindst psykologhjælp

Børnepsykologer spares væk i hele landet. Nordjylland skraber bunden

Indlagte børn kan have brug for  psykologhjælp. Arkivfoto: Peter Broen
Indlagte børn kan have brug for psykologhjælp. Arkivfoto: Peter Broen

Nordjylland er nu nummer sjok hvad angår psykologhjælp til børn og unge med kroniske, alvorlige og måske livstruende sygdomme. Nærmere bestemt børn og unge, der for eksempel er indlagt på somatiske afdelinger med kræft eller diabetes.

Måler man i forhold til antallet af børn og unge i de enkelte regioner, findes der ikke i hele landet så lav en normering af børnepsykologer som her i landsdelen. Nærmere bestemt har region Nordjylland kun to tredjedele af den psykologkapacitet, som man har på landsplan til børn og unge på børneafdelingerne. Det har Dansk Psykolog Forening regnet sig frem til.

Rådgiver far og mor

Børnepsykologer kommer for eksempel ind i billedet, når far eller mor skal rådgives om, hvordan de taler med deres kræftramte barn om, at det har en livstruende sygdom. Psykologerne træder til, når det lille barn er ked af det, ikke vil have sin medicin og plejepersonalet må give op. De støtter teenageren, der der har fået diabetes, og nu skal lægge sine vaner totalt om - og forklare det til kammeraterne.

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

En hjælp, der fremover bliver langt mindre af i Nordjylland. Som tidligere omtalt i NORDJYSKE Medier er to ud af de tre børnepsykologer på Aalborg Universitetshospital netop blevet fyret. Dermed er der i alt to børnepsykologer tilbage på børneafdelingerne på de nordjyske sygehuse - en Hjørring, og en i Aalborg. Sidstnævnte endda på nedsat tid. Tilsammen er de to resterende børnepsykologer ansat i 69 timer om ugen, hvilket altså giver Nordjylland en bundplacering sammenlignet med landets øvrige regioner.

Børneafdelingen i Hjørring råder over den ene af to børnepsykologer tilknyttet børneafdelinger i Nordjylland. Arkivfoto: Hans Ravn

På Aalborg Universitetshospital vil ledelsen gøre hvad de kan for at afbøde konsekvenserne. Et af midlerne er, at forsøge at finde løsninger for de unge patienter i samarbejde med psykiatrien og kommunerne. Den slags løsninger giver bestyrelsesmedlem i Dansk Psykolog Forening Nikolai Roitmann ikke meget for.

- Det drejer sig ikke om psykiatriske problemstillinger, og psykiatrien har ikke kompetencer vedrørende somatiske sygdomme. Det har kommunerne heller ikke, pointerer han.

Aalborg Universitetshospitals børneafdeling. Arkivfoto: Lars Ulrich Hansen

Nikolai Roitmann følger udviklingen med særlig interesse. Han er formand for et arbejdsprogramudvalg for sundhedspsykologi på børne- og ungeområdet og hæfter sig ved, at næsten hver femte psykologstilling er skåret væk fra børneafdelinger på nationalt plan siden 2016.

Nedskæringerne rammer især ressourcesvage familier, pointerer formanden.

- Det skaber ulighed

- Det kan være lettere for den ressourcestærke familie at navigere rundt i sygehusverdenen og følge behandlingen på den rigtige måde. Jo længere tid man skal tage medicin - måske på bestemte tidspunkter - jo mere svært er det at gennemføre behandlingen. Især for de mindre ressourcestærke familier. Det er noget af det, der skaber ulighed i sundhedssystemet.

Børnepsykologerne indgår i teams, der støtter børnene og deres familier undervejs.

- Fjerner man psykologen fra teamet, fjerner man en væsentlig komponent, advarer Nikolai Roitmann.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden