Meget brugt og meget billig

Måske er det derfor, at læger så glad og gerne giver os ekstra ilt, når vi indlægges akut på hospitalet. Ja straks, ambulancen henter os, får vi ved akut sygdom automatisk en slange med ilt stukket i næsen.

Og får vi en blodprop eller et slagtilfælde, er ilt en selvskreven del af behandlingen. Faktisk er medicinsk ilt er et af de mest brugte lægemidler til akut syge patienter - og i øvrigt meget billigt.

Kan være livstruende

Men er dine lunger velfungerende, når du er akut syg, gør ilten ingen gavn. Faktisk kan den skade dit lungevæv, hvilket i værste fald kan være livstruende. Det peger en stigende mængde forskning i retningen af. Et engelsk studie viser eksempelvis, at der er øget dødelighed ved at være liberal i behandlingen med ilt til akut syge voksne patienter.

Forskningsresultaterne har fået en række lande til at anbefale tilbageholdenhed, og nu følger Sundhedsstyrelsen trop. Fremover anbefaler styrelsen, at vi kun skal have ekstra ilt i ambulancen, hvis en måling viser, at vi ved akut sygdom har for lidt ilt i blodet. Det samme gælder, når vi er indlagt med akut sygdom.

Og er ekstra ilt nødvendig, er der også nye boller på suppen. Så er målet at give ilt, så iltmætningen i blodet blot når op i normalområdet - det vil sige op på 94-98 procent. Tidligere har målet været en iltmætning af blodet på 100 procent.

Husk: Det er et lægemiddel

- Det er vigtigt at være bevidst om, at ilt, i en højere koncentration end den i atmosfæren, er et lægemiddel, siger Bodil Steen Rasmussen, professor i klinisk anæstesi og intensivmedicin ved Aalborg Universitetshospital. Hun har som fagkonsulent været med til at udarbejde de nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen.

- Allerede i 1772 advarede forskere om, at man kan få for meget ilt. Det har man glemt, fordi ilt er et lægemiddel, der i forvejen findes i atmosfæren. Det er et meget billigt lægemiddel, og i dag har vi iltudtag alle steder. Derfor er det vigtigt at øge opmærksomheden på, at ilt skal gives efter behov. Der skal en kulturændring til.

Og det er nu ved at ske, fortæller Bodil Steen Rasmussen.

- Jeg har allerede været ude at undervise sundhedspersonale mange gange. Der er en øget opmærksomhed - det går den rigtige vej.

Vi ved stadig for lidt

Sundhedsstyrelsen nøjes i første omgang med bløde anbefalinger af, at sundhedspersonalet skal overveje, hvor meget ilt de giver. Det skyldes, at man endnu ved for lidt til at give helt firkantede, konkrete retningslinjer.

- Vi ved godt, hvornår vi giver for lidt ilt, men ikke, hvornår det er for meget, forklarer professor Bodil Steen Rasmussen.

Hun står i spidsen for et forskningsprojekt på Aalborg Universitetshospital, der skal undersøge, hvad det mest hensigtsmæssige niveau af iltmætning er for patienter, der indlægges på en intensivafdeling med akut lungesvigt. Nærmere bestemt, om det er bedst for dem med en iltmætning af blodet i den høje eller lave ende af normalområdet.

Projektet omfatter indtil videre 2000 patienter og kommer i alt til at omfatte 3000 patienter.