Nye tal: Plug-in hybrider er lige så sorte som benzinbiler

Tal fra Vejdirektoratet viser, at der ikke er forskel på danske og udenlandske forbrugsmønste: Plug-in hybriderne udleder i praksis langt mere CO2, end de officielle tal siger

Ford Kuga er en af de mest solgte plug-in hybrider (PHEV). Arkivfoto

Ford Kuga er en af de mest solgte plug-in hybrider (PHEV). Arkivfoto

BILER:Plug-in hybrider får en stor rabat på registreringsafgiften, fordi de betegnes som "grønne biler". Altså særligt miljøvenlige. I virkelighedens verden holder det bare ikke, viser tal fra Vejdirektoratet, der har haft Cowi til at analysere danske plug-in brugeres kørselsmønstre.

Det skriver Mobilitytech, der er et af Teknologiens Mediehus' fagmedier.

Grænsen for, hvornår en bil udleder så lidt Co2, at den kan lande i kategorien af grønne biler, der får rabat, er 50 gram CO2/km, og Cowi's analyse når frem til, at plug-in hybriderne udleder 110 gram CO2/km. Altså mere end dobbelt så meget som grænseværdien.

Rabatten til plug-in hybriderne har været omdiskuteret, fordi udenlandske tal har vist, at de udleder langt mere CO2 end de officielle udledningstal siger. Men hidtil har danske politikere holdt de tal i udstrakt arm, og sagt at danskerne måske bruger deres plug-in hybrider mere miljøvenligt end fx tyskerne gør.

De danske tal afliver nu den tese, konstaterer Mogens Fosgerau fra DTU.

- Bilerne ligger ikke under 50 gram CO2 pr. kilometer, og dermed kan man endnu engang slå fast, at de langt fra er grønne. Der bliver brugt rigtig meget benzin i de her biler, og så kan det for så vidt være ligegyldigt, hvor meget de bliver ladet op, siger Mogens Fosgerau til Mobilitytech.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden