Samme regler for støj i Skagen, men ingen gabestok
Ny udvalgsformand er mere til dialog og forebyggelse end kontrol og politianmeldelser
SKAGEN: Tirsdag blev The Old Irish Pub i Skagen idømt en bøde på 10.000 kroner for at have overtrådt støjgrænsen i Skagen sidste sommer.
The Old Irish Pub mødte ikke op til retsmødet i Hjørring og blev idømt en såkaldt udeblivelsesdom.
Støjproblemerne ved livemusik i Skagen var hele sommeren 2017 et hedt emne, der på et tidspunkt skabte store mislyde i sommeridyllen.
Frederikshavn Kommune intensiverede kontrollen og gennemførte 21 støjmålinger, der resulterede i i alt ni politianmeldelser.
Byrådsmedlem: Ingen hetz
Frederikshavn Kommune valgte desuden at offentliggøre lovovertræderne på kommunens hjemmeside, men selv om der ikke er ændret et komma i reglerne om støj, skal restauratørerne ikke forvente at blive udstillet på samme måde, hvis de bryder reglerne.
I hvert fald ikke, hvis det står til byrådsmedlem Mette Hardam (V), der er formand for det ny plan- og miljøudvalg.
- Vi skal værne om Skagens brand som turistområde og passe på, at det ikke bliver en hetz. Men samtidig skal reglerne altså overholdes, så det ér en svær balance. Vi kan nok aldrig gøre alle tilfredse, men jeg vil som ny formand mødes med begge parter, lytte til dem og forhåbentlig blive klogere på, hvordan vi skal gribe det an i år, siger Mette Hardam.
Kendte regler
Erik Kyed Trolle (S) og Jens Hedegaard (S) er de eneste gengangere i udvalget fra sidste byrådsperiode.
- Vi er et nyt udvalg, og der er brug for, at vi ret hurtigt offentligt får givet udtryk for, hvad vi vil, både over for restauratørerne og beboerne, siger Mette Hardam, der er mere til dialog og forebyggelse end kontrol og politianmeldelser.
Men reglerne er altså de samme som sidste sommer. Inklusiv det tillæg til restaurationsforskriften, der betyder, at der i Skagen by kan gives dispensation for 10 dage i 5 timer pr. dag, fordelt på to blokke med indlagt minimum 1 times pause.
Dispensationerne kan gives fredag og lørdag fra 15-23 og søndag til torsdag fra 15-22.
I uge 29 alle dage fra 15-23, og desuden fritages alle dagene med Skagen Festival for ansøgningsforpligtelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.