Børnepasning

Sammenhold i Skærum

Byens borgere har selv renoveret det nye samlingssted midt i Skærum

Og så var der hjemmebagt kage og kaffe til alle.
Og så var der hjemmebagt kage og kaffe til alle.

SKÆRUM: Flagene var hejst, og humøret højt, da Skærumborgerne torsdag gik om bord i byens nye aktivitetshus.

Huset, der ligger midt i byen på Borgervej 25, har levet en omskiftelig tilværelse. Tidligere var her den ene af Skærums to købmandsbutikker, og siden har huset været brugt som daginstitution, fritidshjem og børne- og ungdomshus.

- Huset stod tomt fra årsskiftet 2011-2012, og det så lidt trist ud, da vi overtog det i marts i år, fortæller Jesper Mygind, der er formand for Skærum Sogneforening.

Nyt samlingssted

Sogneforeningen og en række andre foreninger i Skærum, blandt andet KFUM-spejdrerne og Lokalhistorisk Forening, har overtaget huset, der fremover skal drives som en selvejende institution.

Tanken er, at Aktivitetshuset skal være hele byen mødested.

- Nu er det op til borgerne at fylde huset med aktivitet, siger Jesper Mygind, der fra dag 1 fik mange idéer til, hvad der fremover skal ske i aktivitetshuset. På opslagstavlen i det store samlingslokale vrimlede det med idéer: Foredrag, sang og dans, knivværksted, computerværksted, skak, kort- og brætspil, bordtennis og juledekorationer, for nu at nævne et par eksempler.

En stor gruppe af frivillige har de seneste måneder knoklet med at gøre aktivitetshuset klar til brug, både ude og inde, og torsdag var der stort rykind til indvielsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden