Sandets vilje - en vandretur i Råbjerg Mile

Der var ikke meget at se i Råbjerg Mile. Men en del at opleve

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Råbjerg Mile er et monument over de sidste 300-400 års historie, fortalte naturvejleder Villy Hansen.

SKAGEN:Nøgternt betragtet er Råbjerg Mile en dynge sand, som bevæger sig med vinden. Det er hverken nogen nyhed eller nogen sensation. Tværtimod har Milen bevæget sig på den måde de sidste 300-400 år, og det tørre sand gør hverken floraen eller faunaen i området særligt seværdig. Alligevel er der noget ved Råbjerg Mile, der drager. Som giver øjnene lyst til at få det hele med og fødderne lyst til at træde uden for de fodspor, de andre har trådt, for selv at sætte sine. Lørdag eftermiddag havde Naturstyrelsen inviteret til vandretur i milen ved naturvejleder Villy K. Hansen. Otte var mødt frem for at lade sig drage af historien om Råbjerg Mile, som ifølge Villy Hansen først og fremmest er historien om, hvordan naturen er større end os. - Naturen har sin egen vilje. Den kan vi ikke rigtigt hverken tøjre eller beregne, sagde han. Råbjerg Mile bevæger sig med en hastighed på 15 meter om året. Sandkorn for sandkorn flytter den sig i små spring indtil den samlede dynge har bevæget sig 15 meter. Hvor den bevæger sig hen næste gang, kan man ikke rigtigt spå om, fortalte Villy Hansen. - Naturen udvikler sig, som den gør, og mennesket må jo så tilpasse sig, sagde han. Det er sandet og vinden, der har magten. Villy Hansen er indfødt skagbo og har beskæftiget sig med naturen i området de sidste 20 år. Og den bliver ved med at fascinere. - Det er landskabets bevægelse, og så er det horisonten. Den uendelige horisont. Der er plads til sådan nogle småfilosofiske tanker herude, siger han. Og selvom han viser rundt i milen cirka to gange om måneden er han endnu ikke mættet. - Naturen ser forskellig ud hver gang, man besøger den. Det fascinerende er jo hver gang at opleve, hvordan den ser ud i det nu, hvor man er der, siger han. Måske er det det, milen kan. Blæsten i øjnene og sandet i skoene får dig ikke til dig at glemme tid og sted, men måske netop til at være lige i det nu, hvor man er.