Sandskulpturer i grønne rammer

Ny skulpturpark på 20.000 kvadratmeter ved Kulturhuset Blokhus

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

HUNE:Når Sandskulptur Festivalen i Hune åbner for fjerde år i træk, kan gæs- terne også nyde en stor ny skulpturpark på omkring 20.000 kvadratmeter.

En stor pergola med udsigtspost, så gæsterne kan skue over parken, små oaser med forskellige planter og blomster, pavilion og en sø er nogen af det, der lige nu vokser frem af det, der hidtil har været en stor græs- plæne, der grænsede op til det område, hvor sandskulpturerne er placeret.

Samtidig er de mange skulpturer i træ, der plejer at stå på en lang række, blevet flyttet ind i haveanlægget, der kommer til at fungere som en grøn kulisse for kommende udstillinger.

Det er Henriette Lønstrup, der står bag den nye have. Hun har arbejdet på projektet siden september. Her begyndte hun på tegningerne.

- Det har været lidt af en opgave, og nok også den største jeg har løst, siger Henriette Lønstrup, der har sit eget gartneri ved Aabybro.

- Men jeg er gået efter at skabe en flot ramme for skulpturerne, og det synes jeg lykkes, siger hun.

Travle sandskulptører

Hos de 10 sandskulptører er der også travlhed.

De har i år 12 dage til at fremtrylle hver deres bidrag indenfor årets tema, der er ”Verdens vildeste dyr.”

Det er to dage mere end normalt, da skulptørerne i år skal arbejde mere tredimensionelt. De må således ikke have en ”bagside” på deres værker.

Helena Bangert fra Holland har været med i de fire år, festivalen har eksisteret, og hun er i fuld gang med et stort chimpansehoved.

- Hovedet er konstrueret så det har et forskelligt udtryk alt efter, hvilken side, man ser det fra - altså mere aggressiv fra en side og familieorienteret fra den anden, forklarer hun.

Flere gæster

John Andersen, ejer af Kulturhuset Blokhus, er tilfreds med den nye have, der har kostet tre millioner kroner.

- Det er jo nok lidt mere end jeg havde håbet på, men til gengæld forventer jeg også, at mængden af betalende gæster til Sandskulptur Festivalen topper i år. Vi havde 70.000 gæster sidste år. I år skal vi op på 100.000, siger han. Åbningen er 14. maj.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.