Sanne har sin egen Kop & Kande

Som selvstændig sætter hun sit præg på butikken med de mange arrangementer

Sanne Lundbo er indehaver af Kop & Kande i Pandrup.
Sanne Lundbo er indehaver af Kop & Kande i Pandrup. Flemming Dahl Jensen

Opdateret kl. 12:04

Som inDehaver af Kop & Kande i Pandrup er Sanne Lundbo herre i eget hus, eller købmand i egen butik, som hun kalder det.

For modsat andre butiks- og isenkræmmerkæder, ejet af kapitalfonde, så giver det hende mulighed for at sætte præg på butikken, og det gør hun gerne sammen med sit personale.

Eksempelvis var kokken Claus Holm på besøg i sommer og i næste uge fejres butikkens fødselsdag med halloween-tema og senere kommer Mette Blomsterberg på besøg.

Alle knap 100 Kop & Kande butikker på landsplan er frivillige isenkræmmere med egen butik.

- Derfor kan jeg tilpasse sortimentet til min kundegruppe. Jeg bestemmer selv og udvælger de varer, der er oppe i tiden, forklarer hun.

- Samtidig kan jeg trække på kædens leverandøraftaler, markedsføring, TV-reklamer og ikke mindst landsdækkende bytteservice, uddyber Sanne Lundbo.

Men det er ikke i Sanne Lundbos Kop & Kande, der er tilbud på hele butikken.

- Jeg vil hellere have nogle tilbud, der får folk til at stå i kø ud på gaden, siger indehaveren.

Hun elsker at møde ind i sin forretning sammen med personalet, der har hver deres kompetencer inden for sortimentet, for at sætte ting i gang.

Det er nemlig vigtigt at skabe et miljø, hvor kunden kan lide at komme i forretningen. Det sker med arrangementer som en eksklusiv aften med Royal Copenhagen og besøg af porcelænsmalere, og så tager butikken del i, hvad der sker i lokalsamfundet.

Da filmen om Gjøl Troldene skulle have premiere i Pandrup Kino blev der selvfølgelig pyntet op med trolde i butikken.

Men som selvstændig er der også faldgruber, som skal undgås.

- Jeg har jo hånden på kogepladen. Det er mig, der løber risikoen. Samtidig hænger kunderne jo ikke på træerne i en mindre by. Derfor er det også vigtigt, at vi er gode mod dem, siger hun.

Og handel på internettet er en kæmpe konkurrent.

- Derfor skal vi være stolte af vores fag, vise vores kompetencer og give kunderne faglighed og god service. Vi pakker gaverne pænt ind og bærer dem gerne ud i bilen, og så er det gratis at parkere, fremhæver Sanne Lundbo, der overtog forretningen for 13 år siden,

Hun blev uddannet isenkræmmer i Skive og senere salgskonsulent hos Raadvad.

- Men jeg havde drømmen om at være selvstændig og sætte mit personlige præg på en butik. Og jeg ville gerne arbejde tæt på vores hjem i Saltum, og så bød muligheden i Pandrup sig, fortæller Sanne Lundbo, der er gift med ingeniør Peter Lundbo. Sammen har de sønnen, Lasse på 20, der læser til ingeniør.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden