Aalborg

Satte ild til kærestens lejlighed efter skænderi

35-årig kvinde dømt for at forsøge at brænde kærestens lejlighed ned

Foto: Peter Mørk
Foto: Peter Mørk Foto: Peter Mørk

Opdateret kl. 19:36

AALBORG: Et skænderi mellem et kærestepar endte med, at den kvindelige halvdel af parret blev så sur, at hun satte ild til mandens lejlighed.

Tirsdag blev hun idømt et års fængsel for brandstiftelse ved Retten i Aalborg, oplyser anklager Thomas Klingenberg.

Den 35-årige kvindes flammende raseri fandt sted 16. april om formiddagen, efter at hun havde overnattet i kærestens lejlighed på 2. sal på Revlingbakken i Aalborg. Parret kom op at skændes, men på et tidspunkt forlod manden lejligheden.

Satte ild til seng

Det fik dog ikke kvinden til at falde ned - tværtimod. Da kæresten var gået, raserede den 35-årige kvinde først lejligheden, inden hun satte ild til et viskestykke og smed det ind under sengen, forklarer Thomas Klingenberg.

Herefter forlod hun også lejligheden og skrev til sin kæreste, at havde hun sat ild til hans hjem.

Flammerne nåede dog kun at æde sig igennem sengen, inden brandvæsenet fik slukket ilden. Lejligheden blev dog sodskadet ved branden.

Erkendte brandstiftelse

I retten erkendte den 35-årige kvinde, at hun satte ild i lejligheden i raseri. Hun har været varetægtsfængslet i to måneder, og dommen på et års fængsel blev opdelt på den måde, at hun skulle afsone de to måneder, som hun havde siddet varetægtsfængslet, mens de resterende 10 måneder blev gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste.

Den 35-årige kunne således forlade retten som en fri kvinde. Hun modtog dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden