Sæby

Schall Holberg på visit

Tidligere minister besøger Stidsholt

Britta Schall Holberg. Foto: Kim Dahl Hansen
Britta Schall Holberg. Foto: Kim Dahl Hansen Kim Dahl Hansen

SÆBY: Britta Schall Holberg holder foredrag på efterårets Stidsholtmøde.

Den tidligere indenrigs- og landbrugsminister i forskellige Schlüter-regeringer i 1980’ne markerede sig som en politiker med faste standpunkter og egne meninger.

I sit foredrag ”Demokrati og folkestyre” vil hun tale om aktuelle emner i dagens samfund, så som frihed og fællesskab - som måske uforenelige størrelser, grænser for politik, har vi sluppet troen på det fri og åbne samfunds styrke, tror vi, at overvågning og regulering løser alt og det folkelige engagements nødvendighed.

Schall Holberg, der er født i 1941 i Glumsø på Sydsjælland, er i øvrigt kulturarvsordfører for Venstre - og hun er gift med overlærer Jørgen Hansen.

Efter foredraget vil der være mulighed for debat og kommentarer.

Mød hende på Stidsholt tirsdag den 22. oktober kl. 19.

Gå til relaterede emner

Forsiden