Se billederne: Elever indviede Søndre Skoles nye gård

Regnvejret kunne ikke stoppe eleverne på Søndre Skole, da den ny skolegård fredag skulle indvies

Line Lykkegaard Skouog Kurt Bering (foto)
Elever fra 6. årgang på Bymarkskolen og Valsgård Skole var inviteret med til indvielsen på skolegården, som de selv kan se frem til at tage i brug næste skoleår.
7. september 2018 15:10

HOBRO: Fredag var der indvielse på overbygningsskolen Hobro Søndre Skoles ny skolegård og forplads, og den silende regn afholdt ikke skolens tre årgange fra at tage de nye faciliteter i brug.

I et år har de godt 400 elever i 7. 8. og 9. klasse kigget forventningsfuldt ud på skolegården, der har været lukket af, mens håndværkere har knoklet for at give den et ansigtsløft.

En ny 100 meter bane er lagt i en cirkel rundt om den eksisterende multibane.

Under et halvtag er der monteret en armgang, ligesom eleverne har fået trampoliner.

Rundt omkring i gården skaber træramper med siddepladser små oaser, hvor der er plads til afslapning.

- Vi er jo en overbygningsskole. Derfor er det også vigtigt, at der både er nogle aktiviteter og en teenageatmosfære, hvor man bare kan hænge ud og hygge sig, siger Arne Omar Sørensen.

I dagens anledning var elever fra 6. årgang på Bymarkskolen og Valgård Skole inviteret på besøg.

De fik en rundvisning på skolen af elevrådet, der også er kommet med ønsker og forslag til den ny skolegård.

Dagen sluttede med en dyst i høvdingebold.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...