Biler

Se de flotte veteranbiler

Gamle biler mødes til stævne i Lundby Krat

Veteranbiltræf i Lundby Krat. Foto: Claus Søndberg
Veteranbiltræf i Lundby Krat. Foto: Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret kl. 10:16

GISTRUP: Lundby Krat bliver hver tirsdag aften forvandlet til skueplads for veterankøretøjer.

Et stort udvalg af biler suppleret med motorcykler, busser, lastbiler, traktorer og militærkøretøjer sætter hinanden stævne.

Gamle biler af engelske, tyske og amerikanske mærker er de mest repræsenterede blandt de mange køretøjer, og på en god aften kan der komme op omkring 100 køretøjer.

Gerner Nielsen tog for seks år siden tog initiativet til det første veteranbiltræf i Lundby Krat.

- Der fandtes træf andre steder, og jeg syntes også, der skulle være et heroppe, siger han.

I år har veteranbilejerne hver tirsdag siden 2. april haft mulighed for at se hinandens biler an. Deltagerne er dog også andre end blot bilentusiaster.

I Lundby Krat er der plads til alle, heriblandt vennerne, børnene og resten af familien.

Bilerne er nemlig ikke den eneste grund til, at op mod 400 mennesker dukker op ved hvert træf.

- Lundby Krat er et dejligt sted at være. an griller og snakker med hinanden om køretøjerne og deres historie, siger Gerner Nielsen.

Hans egen bil - en engelsk Wolseley fra 1960 - har også en historie at fortælle. Den fungerede i sin tidlige alder som direktionsbil for Magasin du Nord.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden