Redningsvæsen

Se flotte fotos fra kæmpe redningsaktion ved Skagen

I forbindelse med Skagens 600 års jubilæum var der søndag mulighed for at se en redningsaktion, som den så ud for hundrede år siden.

13
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Peter Broen

SKAGEN:Skagen Turistforening havde taget initiativ til en autentisk redningsaktion søndag. Grunden var, at byen i år fejrer 600 års købstadsjubilæum.

Det blev en enestående mulighed for at opleve, hvordan redningsaktionerne gik for sig for 100 år siden.

Antallet af skibe der strandede var meget højt i sidste halvdel af 1800-tallet. I samme årrække begyndte man at bygge fyrtårne og opsætte båker (sømærker, red.) samt at bruge dampskibe, så ulykkeskurven knækkede i slutningen af 1800-tallet.

Da redningsvæsnet havde 100 års jubilæum i 1952 viser statistikken, at næsten 12.000 søfolk var blevet reddet af det danske redningsvæsen. I samme periode druknede omtrent 50 redningsfolk under redningsaktionerne.

Det siger ganske meget om, hvor dygtige og effektive de modige redningsfolk var. Særligt mange skibe forliste på den jyske vestkyst og ved Skagen; næsten halvdelen af forlisene var totalforlis med store menneskelige og materielle tab til følge.

Den autentiske redningsaktion begyndte ved Sønderstrand foran Vippefyret, som i dagens anledning var tændt.

Redningsaktionen blev udført i samarbejde med Uggerby Bjergelaug, Vendsyssel Køreforening, Skagen Svømmeklub, Skagen Sejlklub, Skagen Egnsspilforening, Skagen Redningsstation, Skagen By- og Egnsmuseum, Kulturhus Kappelborg og Falck.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.