Se mesterkokken arbejde
- og smag på maden bagefter
Opdateret kl. 09:04
GUG: Oplev stjernekokken Kenneth Hansen arbejde og smag på hans vindermenu ved Bocuse d’or Europe 2014. Det er der mulighed for onsdag 24. september kl. 18 hos Designhaus, Gugvej 24, Aalborg, som står bag arrangementet sammen med Schmidt Aalborg..
Kenneth Hansen, køkkenchef på Svinkløv Badehotel, vandt sølvmedalje ved kokkenes Europamesterskab, Bocuse d’or Europe 2014, i maj i Stockholm og skal i 2015 repræsentere Danmark ved VM i Lyon.
Hos Designhaus kan du se Kenneth Hansen arbejde med to af vindermenuens retter og derefter smage på det færdige resultat med et glas vin udvalgt specielt til menuen.
De to vinderretter er: En forret bestående af lyssej, østers, blåmuslinger, danske kartofler, danske hvide asparges og stenbiderrogn og en hovedret bestående af unggris med grisetæer og svineblod. Dertil løgpure, hvide asparges og en peberrodssauce.
Designhaus arbejder med totalløsninger på køkken og bad, tilbygninger, renoveringer og ombygninger i det hele taget. Samtidig beskæftiger virksomheden sig også med at inspirere, dygtiggøre og uddanne brugerne af de rum, den indretter. Der holdes bagekurser, kokkeskole og inspirationsarrangementer i lokalerne på Gugvej.
- Vores mål er at rumme det hele. At hjælpe med ideer og styre hele processen, så planerne holder både økonomisk og tidsmæssigt. Og så selvfølgelig være aktiv med kurser og inspirationsaftener som denne, siger Kristian Torp, indehaver og grundlægger af Designhaus.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.