Se odds: Siger dronningen ”selfie” i nytårstalen?

Se hvad du kan tjene på Dronningens ordvalg nytårsaften

Dronningens nytårstale kan blive indbringende, hvis man tør spille på bestemte ord, og dronningen vel at mærke siger ordene i sin tale.Arkivfoto

Dronningens nytårstale kan blive indbringende, hvis man tør spille på bestemte ord, og dronningen vel at mærke siger ordene i sin tale.Arkivfoto

DANMARK:Når du står og skåler med familie eller venner ovenpå hendes majestæt Dronning Margrethes nytårstale, ja så kan du være blevet en hel del rigere. Hvis du vel at mærke har turdet spille på hvad dronningen har sagt i sin nytårstale.

Flere og flere danskere sætter deres nogle af deres sparepenge på højkant i et forsøg på at gætte, hvad hendes majestæt Dronning Margrethe siger i sin nytårstale.

Derfor har i hvert fald to bookmakerfirmaer - NordicBet og Bet365 - nu sat odds på majestætens ordvalg i nytårstalen.

Uenige om odds

Så der kan være mange penge at tjene på ord som ”selfie”, ”facebook” eller ”Allan Simonsen”.

De to bookmakerfirmaer er dog ikke helt enige om oddsene.

Hos NordicBet giver ordet ”Selfie” således odds 5, mens samme ord hos Bet365 giver pengene hele 61 gange igen.

- Ordet ”selfie” kunne godt blive brugt som en løftet pegefinger og et sprogligt billede på, at vi bør sætte Danmark og ikke os selv først. Men når man tænker tilbage på, hvad der har optaget danskerne mest i 2013, kommer man ikke uden om fodboldspilleren og danseren Allan Simonsen og chilismagning, som gik hen og blev en folkesport. Disse emner vil dog falde knap så naturligt ind i en nytårstale, vurderer NordicBets oddssætter Frederik Søvang.

Vild med dans

”Allan Simonsen” er også med på begge de to firmaers mulige ord at spille på. Og igen med store forskelle i odds.

NordicBet giver pengene 12,34 gange igen, mens Bet365 er helt oppe på 21 gange pengene igen, hvis du tør satse spareskillingerne på ”Allan Simonsen”.

Et ord som ”Facebook”, der blev nævnt sidste år i talen, er det også muligt at spille på igen.

Her er der mere enighed hos de to firmaer. Nordicbet giver odds fem, mens Bet365 giver odds 7 for ordet ”Facebook”.

Lakridspiber

Der er også andre ord at spille på på de to sites. Vil Hendes Majestæt for eksempel omme ind på den stærkt omtalte digter Yahya Hassan eller internetfænomenet chilismagning? Og hvad med den følelsesladede EU-debat om lakridspiber?

NordicBet har hele 600 ord, der kan spilles på denne gang, mens Bet365 ”nøjes” med at have 100 forskellige ord/udtryk, der kan spilles på.

Danskespil har ligesom Unibet og Betsafe - ifølge et hurtigt kig på spillefirmaernes hjemmesider - ikke sat odds på ordvalget i dronningens nytårstale - endnu da.

Nogle af ordene fra NordicBet:

EU 1.05

Dybbøl 1.05

Nelson Mandela 1.25

Undskyld 1.50

Kommunalvalg 2.50

Overvågning 2.50

Lakridspiber 5.00

Søens Folk 5.00

Chilismagning 15.00

Yahya Hassan 50.00

Og her lidt fra Bet365:

Færøerne 1,001

Grønland 1,001

Alderdom 1,45

Terror/terrorisme 1,80

Søens folk 6,00

Finanskrise 6,00

Twitter 10,00

Abdicere 31,00

Vild med dans 41,00

Thomas Blachmann 201,00

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.