Sebastian Andersen HIK i praktik hos lokale Home

Ejendomsmægler Henrik Moesgaard Ramm fra Home Hobro-Mariagerfjord sammen med praktikant Sebastian Andersen (t.h.) midtbanespiller i Hobro IKs første divisionstrup. Privatfoto
Ejendomsmægler Henrik Moesgaard Ramm fra Home Hobro-Mariagerfjord sammen med praktikant Sebastian Andersen (t.h.) midtbanespiller i Hobro IKs første divisionstrup. Privatfoto

Udover at være en af profilerne i 1. division studerer fodboldspiller i Hobro IK Sebastian Andersen til dagligt til finansøkonom.

Til januar har han via Job 4 Players partnerskab med Home-kæden fået en praktikaftale i hus med Home Hobro-Mariagerfjord

Sebastian Andersen, 27 år, tog i 2015 fat på sin uddannelse som finansøkonom.

I den forbindelse gik han på jagt efter en praktikplads, der kunne matche jobbet som fodboldspiller.

Via sit cv i Job 4 Player fik Sebastian Andersen tre måneders praktikaftale hos den lokale mægler i Home med debut lige efter nytår.

- Som sponsor følger jeg selvfølgelig det lokale hold, hvor Sebastian jo er en af de lokale helte, forklarer ejendomsmægler Henrik Moesgaard Ramm fra Home Hobro-Mariagerfjord.

- I en fodboldklub er du vant til at blive presset, og så skal du kunne agere, og tage beslutninger, hvilket sagtens kan overføres til vores arbejde i mæglerbranchen.

- Og ved at tilbyde Sebastian en praktikplads støtter vi op om lokalsamfundet og høster forhåbentlig også lidt goodwill på den måde, bemærker Henrik Moesgaard.

Han regner med at give Sebastian en god oplevelse i praktikperioden og indsigt i, hvordan mægleren arbejder.

- Jeg brænder for det, jeg laver, og jeg har en faglig stolthed, som jeg glæder mig til at give videre til Sebastian, der skal være i butikken cirka 20 timer om ugen, uddyber Henrik Moesgaard Ramm.

Tilsvarende ser Sebastian Andersen også frem til at kunne kombinere sin store passion for fodbold med en mulighed for at teste ejendomsmæglerbranchen, som tiltaler ham.

- Jeg glæder mig til at prøve kræfter med en arbejdsplads som her, og praktikken er jo en del af mit studie, så jeg er også glad for at kunne tage stikket videre med det, siger midtbanespilleren hos Hobro IK.

For at det skal fungere med Sebastian Andersens træningsmængde på fodboldbanen og studiet oveni, kræver det stor fleksibilitet fra arbejdspladsens side.

- Det er utroligt fleksibelt og passer med min træning, hvilket jo er nødvendigt.

- Så det er altafgørende med en chef, der accepterer de forhold. Ellers ville det aldrig kunne lade sig gøre, siger Sebastian Andersen, der glæder sig få et indblik i ejendomshandelens verden.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden