Sebastian på de skrå brædder
Sidst på måneden har Limfjordsteatret premiere på egenproduktionen "Ulvehøjen"
NYKØBING: Sangeren Sebastian er folkeeje og en kunstner, man i høj grad forbinder med dansk kultur. Det så vi også for nylig, da selvsamme gæstede et udsolgt Morsø Teater.
At han også er en stor samfundskritiker, kommer især til udtryk i hans tidlige tekster, og ikke mindst i "Ulvehøjen" fra 1977. Her satte Sebastian nemlig spørgsmålstegn ved samfundet, normerne og ved alle-for-sig-selv-mentaliteten.
"Ulvehøjen" er et stemningsmættet album, der trods sine 40 år på bagen forekommer ekstremt aktuelt i forhold til de udfordringer, samfundet står over for i dag.
Med afsæt i Sebastians poesi vil Limfjordsteatret sidst på måneden have premiere på deres nye forestilling "Ulvehøj", der er en teaterkoncert over Sebastians album fra 1977. Her vil teatret præsentere en anden form af sangerens poesi gennem Lasse Popp og bandet Umpas.
- Hvis man har set "Træt lever og tungt hjerte", "Slemmer Dreng" eller C.V. Jørgensens "Det sir sig selv", alle skabt af Limfjordsteatret, ved man godt, at der ikke er tale om gængs metervare, skriver Limfjordsteatret i en pressemeddelelse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.