Sejler kæmpede i timer med grundstødt katamaran
En mandlig sejler stødte mandag på grund ved Hals Barre
Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:51
HALS: En 62-årig mandlig sejler fra Østbirk blev mandag aften reddet i land af Nordjyllands Beredskab, efter hans katamaran var stødt på grund ved Hals Barre.
Beredskabet fik meldingen om sejleren klokken 19.24.
- Vi fik at vide, at en katamaranbåd var stødt på grund, og masten var knækket. Sejleren havde kæmpet mange timer med at få båden fri, så han var noget forkommen. Han ville i hvert fald gerne med ind, siger indsatsleder René Kærup fra Nordjyllands Beredskab.
Det er meget lavvandet i området, og mandag blæste det også kraftigt.
- Han var alene ombord, og blev hentet ind til land af en båd. Katamaranen står stadig på grund, siger indsatsleder René Kærup.
Ifølge Nordjyllands Politi sørger sejleren selv for at få båden fri tirsdag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.