Egholm

Sejler reddet efter næsten to døgn på grund

Det lykkedes ikke for en ældre sejler at få sin båd fri vest for Egholm

Arkivfoto: Peter Mørk
Arkivfoto: Peter Mørk Pressefotograf Peter Moerk

Opdateret 23. maj 2022 kl. 14:57

EGHOLM: Nordjyllands Beredskab måtte fredag eftermiddag komme en ældre mand til undsætning i farvandet vest for Egholm.

Manden var stævnet ud med sin sejlbåd i Struer, og planen var at han skulle til Sjælland.

Tidligt torsdag stødte båden dog på grund i Limfjorden vest for Egholm. Manden ventede til højvandet satte ind og forsøgte selv at få båden fri, men uden held.

- Klokken 16 fredag tog vi ud for at lede efter ham. Vi fandt ham vest for Egholm, hvor han havde siddet fast med sin båd i næsten to døgn, siger indsatsleder ved Nordjyllands Beredskab, Søren Korsgaard.

Den aldrende sejler var tørstig, da Nordjyllands Beredskab fik ham ombord, men var ellers ved godt mod.

- Hans båd er en gammel fiskekutter med kabys, så han har kunnet være i ly for vinden, men nogen luksusrejse har det ikke været, siger indsatsleder Søren Korsgaard.

Da manden kom i land blev han sendt omkring Aalborg Universitetshospital til undersøgelse. Skibet ligger stadig på grund vest for Egholm.

Gå til relaterede emner

Forsiden