Sejr over Ligaens tophold

Brønderslev slog Benløse 8-6

Det blev en spændende kamp mod Benløse.

Det blev en spændende kamp mod Benløse.

BRØNDERSLEV:Et tændt og hårdt fightende Brønderslev-hold slog mesterskabsfavoritterne fra Benløse i en forrygende og underholdende kamp.

Gæsterne kom ellers først på scoringstavlen og var foran både 0-1 og 1-2.

Men Brønderslev-spillerne lod sig ikke slå ud, og viste mod, offervilje og gejst og fik skabt balance i regnskabet inden slutsignalet lød for 1. periode.

Stillingen var 2-2 da spillerne gik ind til 2. periode og nu slog Brønderslev for alvor tilbage. Med 4 scoringer i træk lagde Hot Shots pæn afstand til Benløse. Hot Shots viste noget af det bedste spil der er set i denne sæson og alt gik op i en højere enhed.

Desværre blev spillet skæmmet af et par udvisninger til Brønderslev og det gav ny mod til Benløse.

De brugte tumulten til at komme tilbage i kampen med to scoringer.

I denne periode af kampen var Brønderslev spillerne og hjemmepublikummet tydeligt utilfredse med dommerne.

Især da der i slutningen af 2. periode faldt to udvisninger til hjemmeholdet følte Brønderslev sig underkendt i den ene af udvisningerne.

Det lykkedes dog for Brønderslev af klare skærene og man gik til pausen med en 6-4 føring.

Det er ikke uden grund at Benløse er suverænt førerhold i ligaen lige nu. Og gæsterne viste hvorfor i starten af 3. periode.

Der blev presset på over hele banen og Brønderslev-spillerne fik ikke et sekunds ro på noget tidspunkt.

Derfor var begejstringen stor blandt hjemmepublikum da Brønderslevs Niklas Knøsen med sin scoring til 7-4 lagde yderligere afstand til Benløse.

Nu begyndte det at lugte af en overraskende Hot Shots sejr.

Benløse holdte presset og i tiden 9:49 inde i periode lykkedes det at score. Nu var man igen kun to mål bagud og med 10 minutter tilbage, var der lagt op til en spændende afslutning.

Heldigvis for Brønderslev fandt Andreas Glad, med sin fjerde scoring i kampen, igen vej til netmaskerne, og nu så det med 4 1/2 minut tilbage på kampuret, rigtig godt ud for Brønderslev.

Benløse satsede og tog målmanden ud, og fik da også pyntet på resultatet da der resterede 35 sekunder, men Brønderslev var ikke til at ryste i dag.

Holdet viste rigtig fine takter, og begejstringen var markant da et veloplagt publikum med stående ovationer, hylede de jublende Hot Shots spillere i slutsekunderne.

Hot Shots vandt 8-6 og leverede vel nok sæsonens hidtil bedste præstation.

Periodecifrene var 2-2, 4-2, 2-2.

Målscorerne var: Andreas Glad 4+0, Niklas Juul Jensen 1+2, Niklas Knøsen 2+0, Kasper Jensen 1+0, Rasmus Overgaard 0+1 samt Anders Tengnagel 0+1.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.