Sejr til Hobro
Superligamandskabet besejrede 1. divisionsholdet fra Horsens i træningskamp
Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:46
HORSENS: Mads Hvilsom afgjorde en tam affære og scorede sejrsmålet til 1-0 fire minutter før dommerens sidste fløjt, da Hobro mødte Horsens i en træningskamp torsdag eftermiddag.
Kampen blev spillet i Horsens, og der var tale om kamp uden mange højdepunkter.
Mads Hvilsom fik annulleret et mål i 1. halvleg, og Hobro evnede ikke at skabe nævneværdige chancer i den ikke særligt seværdige affære.
Horsens formåede ikke at skabe farlige situationer foran Hobros mål, og på den baggrund var det fortjent, at superligamandskabet løb med sejren.
Mads Hvilsom og Quincy Antipas skiftedes til at ligge i front for Hobro, da Emil Berggreen ikke var med. Sidstnævnte rygtes i øjeblikket til FC Nordsjælland, som angiveligt er villig til at betale den frikøbsklausul, som Emil Berggreen har i sin kontrakt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.