Badminton

Sejrsløs spiller som nøglefigur

Vendsyssel satser på at besejre Værløse - uden Golden Set

Karina Jørgensen jagter sin første sejr i Vendsyssel-dresset. Foto: Kim Dahl Hansen
Karina Jørgensen jagter sin første sejr i Vendsyssel-dresset. Foto: Kim Dahl Hansen Bent Bach

FREDERIKSHAVN: Endnu har Karina Jørgensen ikke prøvet at vinde en kamp for Vendsyssel Elite Badminton (VEB), men sportschef Peter R. Jensen tror på et vendepunkt i tirsdagens femte ligarunde hjemme mod Værløse.

- Karina har øget træningsindsatsen og er kommet tættere og tættere på en sejr. Hun har en fifty-fifty mulighed mod Anna Thea Madsen, vurderer Peter R. Jensen, der vil finde en gevinst i damesinglen særdeles belejlig.

Golden Set i baghånden

I så fald kan VEB nemlig indkassere tre matchpoint som vinder af den ordinære match - hvis holdet som beregnet gør rent bord på herresiden med sejre til Eric Pang og Peter Mikkelsen i singlerne samt Nikolaj Overgaard/Zvonimir Durkinjak i doublen.

VEB-sportschefen ser også vinderchance i mixeddouble og betegner således kun Værløse som klar favorit i damedouble.

Skulle matchen ende 3-3, vil det være fjerde gang i træk, at VEB skal ud i Golden Set. Vendelboerne har vundet de tre foregående gange. En sejr efter Golden Set udløser to matchpoint.

Forsiden