Seks unge kvinder kørte galt i varebil

To fløjet til sygehus i Aalborg efter uheld

Arkivfoto

Arkivfoto

LÆSØ:Seks ganske unge kvinder var involveret i et uheld på Læsø sent lørdag aften, og to af dem blev fløjet til Aalborg Universitetshospital for at blive undersøgt.

Alle kvinderne sad i den samme varebil, da uheldet skete. Føreren af bilen, en 18-årig kvinde, mistede herredømmet over køretøjet, som endte i grøften og væltede om på taget.

Der sad tre kvinder foran i bilen, mens de tre andre sad i varerummet, oplyser vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Da redningsfolk nåede frem til bilen, vurderede man, at to af kvinderne skulle flyves til Aalborg Universitetshospital, fordi de havde smerter i ryggen.

De fire andre blev tjekket på lægehuset på Læsø.

Ifølge politiets oplysninger var chaufføren 18 år og kom fra Svenstrup, mens to andre jævnaldrende kom fra henholdsvis Læsø og Hals.

Da det er ulovligt at køre med så mange personer i en varebil, kan føreren af bilen imødese en bøde, og der kan også blive tale om et erstatningsansvar efter uheldet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.