Biler

Selvkørende koncept med fly-komfort

Volkswagen Gen. Travel koncept viser, hvordan fremtidens selvkørende biler kan gøres meget komfortable og fleksible

Gen. Travel-konceptet fra VW er bygget op med mågevingedøre, som skal give bedre adgang til den loungeagtige kabine.
Gen. Travel-konceptet fra VW er bygget op med mågevingedøre, som skal give bedre adgang til den loungeagtige kabine. Foto: VW

Opdateret 30. september 2022 kl. 10:00

FREMTID: Der er efterhånden langt mellem de gode gammeldags futuristiske konceptbiler. Men nu er VW på banen med en ny af slagsen, som skal vise vejen for det næste skridt af selvkørende biler.

Det handler om Volkswagen Gen. Travel, som er skabt i et meget buttet design, der går andre veje end de kendte elbiler. Her er tale om en slags MPV med mågevingedøre, der åbner til en form for selvkørende lounge, der kan fungere på fremtidens selvkørende Niveau 5, hvor rattet er væk.

Her er fire sæder, der både kan sættes op i en slags konference-opsætning, men hvor de to kan lægges ned og fungere som senge. En speciel dynamisk belysning og en ny type seler skal hjælpe de sovende passager til bedre at kunne producere det søvndyssende melatonin og på den måde sove bedre.

Børnefamilier vil kunne blive underholdt ved hjælp af Augmented Reality, hvor livagtige projektorer kan give oplevelser for børnene. Kabinen er skabt som et slags drivhus med masser af glas i bunden af siderne, som gør det lettere at kigge ud undervejs, hvilket også hjælper på køreoplevelsen.

Her er også en aktiv affjedring, der beregner lodrette og sideværts bevægelser, som acceleration, bremsning eller kørsel i sving på forhånd. Det betyder også, at kørestilen optimeres efter dette. En funktion, som sikrer ”platooning” - det vil sige kørsel i konvoj på længere rejser, optimerer rækkevidden.

Der er ikke lagt op til, at designet for konceptet, som vises på det kommende motorshow i Paris, kommer i produktion. Men en række af idéerne bliver brugt i kommende modeller.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden