Morsø

Sensommerlig succes

154 deltog i Morsø Fodslaws vandring i søndags

Vejret var fantastisk, da Morsø Fodslaw bød på sensommervandring. Her ses vandrere på stranden mellem Gullerup Strand og Hanklit, hvor ruterne på både 11, 18 og 24 kilometer kom forbi. Privatfoto
Vejret var fantastisk, da Morsø Fodslaw bød på sensommervandring. Her ses vandrere på stranden mellem Gullerup Strand og Hanklit, hvor ruterne på både 11, 18 og 24 kilometer kom forbi. Privatfoto

NORDMORS: Ikke færre end 154 deltog i Morsø Fodslaws sensommervandring i søndags.

53 deltagere kom fra Viborg Fodslaw og 34 fra Hjørring Fodslaw. Dertil dukkede der vandreglade folk op fra store dele af Jylland og Fyn.

- De lokale var også fint repræsenteret i år, og der var omkring 100, som tog imod tilbuddet om en rundvisning på Radio Limfjord. Det var nyt, at vi prøvede at kombinere vandreturen med en ekstra oplevelse, men det så ud til at være en succes, fortæller Lisbeth Nielsen fra Morsø Fodslaw.

Starten gik fra Bjergby Friskole og ruterne bevægede sig rundt i de smukke landskaber på Nordmors - Fårtoft, Gullerup, Hanklit og Flade. Vejret var perfekt og 19 hjælpere sørgede for at alt klappede.

Næste aktivitet er generalforsamling onsdag 5. oktober.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden