Pædofili

Sex-misbrugssag anmeldt i 2009

Den tiltalte nu 56-årige familiefar sad og rystede på hovedet mens tiltalen mod ham om sex-misbrug af ni børn blev læst op.

Den 56-årige familiefar, der ved retten i Aalborg står tiltalt for sex-misbrug af ni børn over en årrække på næsten 16 år, blev anmeldt for misbruget allerede i september 2009. Det var en pædagog på Suldrup Skole, der anmeldte sagen. Pædagogen udtrykte ifølge anklageren i sagen stærk bekymring over om, der fandt sex-misbrug sted mod en af den nu 56-åriges døtre. I januar 2010 blev søskende til pigen indkaldt til afhøringer hos politiet, men gennembruddet kom først i september 2010, hvor pigen selv fortalte sin nye plejemor om sex-overgrebene. Sagen udviklede sig Herefter blev hun afhørt 16. september 2010 af politiet, og 17. september blev faderen så anholdt. Han har siddet varetægtsfængslet lige siden. Anklageren oplyste i forbindelse med oplæsningen af anklageskriftet, at sagen havde udviklet sig løbende med flere og flere tiltaltpunkter mod den 56-årige, så den nu omfatter sex-misbrug mod mandens syv egne børn samt yderligere to børn, så i alt ni børn ifølge anklageren skulle være blevet misbrugt. Den 55-årige nægter sig skyldig og sad hele tiden under oplæsningen af tiltalepunkterne og rystede afvisende på hovedet.

Forsiden