Sexskandale ryster loge
Medlemsflugt efter loge-top holdt hånden over sexdømt medlem
Opdateret kl. 16:19
DANMARK: Odd Fellow Ordenens top, den såkaldte storloge, har holdt ekstraordinært møde.
Det skete efter voldsomt pres fra medlemmer, efter at der på privat initiativ var blevet sendt mails til medlemmer over hele landet for at orientere om, hvordan ordenen har håndteret sagen om et 72-årigt logemedlem fra Kalundborg, som blev dømt for blufærdighedskrænkelse af en 14-årig pige.
Det skriver dagbladet Nordvestnyt.
Ud med sexdømte
Storlogen holdt i lang tid hånden over manden med henvisning til, at 30 dages betinget fængsel var en ”mild dom”.
Ifølge en kilde vedtog det ekstraordinære storloge-møde, at sexdømte fremover ikke kan være medlem af Odd Fellow Ordenen.
Presset fra medlemmer handler også om, hvordan Odd Fellow-storsire Erling Stenholdt Poulsen har håndteret hele sagen, men han ”overlevede” storlogemødet.
Medlemsflugt efter sexskandalen
Nordvestnyts anonyme kilde mener, at sagen kommer til at koste Odd Fellow dyrt:
- Jeg bliver forbavset, hvis medlemstabet kan holdes på 20 procent. Det kan ende meget værre, lyder vurderingen.
Nordvestnyt har talt med Odd Fellow-overmestrene i Kalundborg, Holbæk og Odsherred, og i flere loger har man oplevet medlemstab på grund af sagen med den sexdømte fra Kalundborg.
Odd Fellow Ordenens slogan er ”Venskab, kjærlighed og sandhed”. Men det slogan har logen langtfra levet op til i dette tilfælde, mener utilfredse medlemmer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.