SF er splittet om inklusion i skolen
Melanie Simick går ind for at lukke heldagsskolen Kridthuset - hendes partifælle, næstformand i familieudvalget Peder Larsen, er imod
SFs gruppe i Mariagerfjord Byråd, der udgøres af Peder Larsen og Melanie Simick, er splittet i spørgsmålet om en ny kommunal politik for inklusion i folkeskolerne. Politikken har til hensigt at sluse flere special-elever ud i den normale undervisning. Forslaget indebærer endvidere, at heldagsskolen Kridthuset i Dania nedlægges og flyttes til lokaler på Assens Skole. Melanie Simick stemte sammen med de øvrige medlemmer af økonomiudvalget for den ny inklusionspolitik, da den var på dagsordnen på udvalgets seneste møde. Peder Larsen, der er næstformand i børne- og familieudvalget, stemte som den eneste i sit udvalg imod.