SF valgklar med 10 navne på listen
SF vil være brobygger i en ny politisk kultur i Thisted Kommunalbestyrelse
THISTED: Med Morten Bo Bertelsen, SF’s enlige medlem af Thisted Kommunalbestyrelse, som borgmesterkandidat, er partiet klar til at føre valgkamp op til kommunalvalget 21. november 2017.
SF har nu opstillet partiets endelige liste til valget. Den tæller i alt 10 kandidater.
Det er ud over borgmesterkandidaten Bente Lauridsen, nuværende medlem af regionsrådet, Anette Cadovius Rasmussen, Chris Poulsen, Lise Degn, Frank Dalbøl Pedersen, Lone Olsen, Erik Holm, Catherine Lønholdt og Tommy Hundskær Jespersen
SF vil arbejde for samarbejde i Thisted kommunalbestyrelse og "bringe ordentligheden tilbage som en bærende del af den politiske kultur i Thisted kommune".
Partiet understreger, at de interne magtkampe mellem kommunalbestyrelsens store partier i indeværende valgperiode hverken har været i borgernes eller i kommunens interesse. Derfor ser partiets sig i en rolle som brobygger i en ny og ordentlig politisk kultur mellem partierne i kommunalbestyrelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.