Shell Express bliver Ingo
Stationen er lukket tirsdag og onsdag for ombygning
BRØNDERSLEV: Shell Express i Østergade i Brønderslev skifter navn og bliver en del af Ingo. I alt skifter 49 Shell Express stationer rundt om i Danmark navn til Ingo. Som noget nyt får 38 af de nye Ingo-stationer bilvask til lav pris.
Selve ombygningen af tanken på Østergade til INGO og de karakteristiske orange farver tager kun to dage. Tanken vil derfor være lukket tirsdag og onsdag.
- Vi holder lukket i to dage, så vi ikke generer kunderne, mens vi bygger om. Vi glæder os til at byde kunderne velkomne til Ingo på Østergade med den vanlige høje standard med rene oplyste selvbetjeningstanke. Herudover vil stationen tilbyde bilvask ”Ingo Carwasch” til en lav pris, siger Christel Nettelvik, der er forretningsansvar i Danmark.
Ingo har netop fejret to år fødselsdag, siden kæden i 2014 skiftede navn fra Jet til Ingo. Antallet af Ingo-tanke når samtidig her i sommeren op på 129 tankstationer, efter Ingo har overtaget de 49 Shell Express stationer. Navneskiftet på de 49 stationer sker frem til 8. juli.
- Vi har allerede på to år slået vores navn fast, så kunderne kender os for lave de lave priser, som altid har været vores varemærke. Siden Jet i 1985 som de første begyndte priskrigen med selvbetjeningstanke, er konceptet blevet fremtidens måde at tanke benzin og diesel. Nu får vi endnu flere tanke i Ingo-kæden, og på 38 af vores nye tankstationer kan vi nu også tilbyde bilvask til lav pris, siger Christel Nettelvik og fortsætter:
- Ingo satser på en lav fast pris frem for komplicerede rabatter, samlemærker og specialtilbud. Det skal være nemt, enkelt og billigt. Det er derfor, vi hedder Ingo. Ind og tanke og så af sted igen. Det er enkelt for alle bilister i Danmark, siger Christel Nettelvik.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.