Furoreroman fra 1904 kommer i ny udgave

Jeppe Aakjærs ”Vredens børn” førte til politiske initiativer, der rækker langt ind i vor tid, selv om ikke alt nu er løst og overstået, fremgår det af udgivernes kommentarer til klassikeren

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SALLING-FJENDS:Forlaget Hovedland, Gjern, har udgiver nu i samarbejde med Aakjærselskabet en ny og kommenteret udgave af 1904-romanen ”Vredens børn” af limfjordsdigteren Jeppe Aakjær (1866-1930), der var født i Aakjær i Fly Sogn i Vestfjends og døbt Jeppe Jensen, og som døde på gården Jenle, der ligger øst for Jebjerg i Salling og i dag huser Aakjærselskabet samt mindestuer for Aakjær og hans kone nr. 2 fra 1907, snedker og billedskærer Nanna Aakjær, født Krog. Hans første kone 1893-90 var forfatter Marie Bregendahl (1867-1940).

”Romanen gav anledning til en voldsom debat, og der er i Danmark ikke udgivet nogen roman, ingen socialrealistisk fremstilling af klasseforholdene på landet, der bare tilnærmelsesvis har påvirket det danske samfund mere end Aakjærs roman,” hedder det i forordret ”En revolutionær traditionalist”, som er skrevet af forlægger Steen Piper, Gjern, og tidligere seminarielektor Henning Linderoth, der var aktiv i Aakjærselskabet 1981-2017 og dets formand fra 2003.

Det hedder videre, at ”Vredens børn” med undertitlen ”Et tyendes sag” gjorde, at Rigsdagen tog tyendesagen op, fik nedsat en tyendekommission året efter romanens udgivelse, mens dette dog først 1921 førte til tyendelovens ophævelse: ”Romanen havde vist sin brugbarhed helt ind i den lovgivende forsamling. Det blev startskuddet til 1930’ernes sociale reformer og lagde grunden til velfærdssamfundet,” hedder det videre fra Piper og Linderoth.

De betegner Aakjær som ”en radikal socialist”, der mente, at ”bondebefolkningen måtte omdannes, så den passede til industrisamfundets krav om tempo, fleksibilitet og intellekt”. Men samtidig var han traditionalist, idet hans litterære personer med ”deres eget jyske bondesprog” er bundet til ”jorden og hjemstavnen, bondekulturen, dens karakter og dens sprog”. Han kaldte selv sit forfatterskab for ”min hjemstavns saga”. Bagerst i nyudgivelsen findes så en fyldig ordforklaring på de jyske udtryk.

”Vredens børn” blev to år efter udgivelsen i Danmark oversat til fransk, og derefter fulgte oversættelser til de øvrige europæiske hovedsprog, hvilket igen førte til, at Aakjær 1917 var indstillet til Nobelprisen i litteratur. Han fik den dog ikke, og netop det går gik den rent faktisk til deling mellem to andre af datidens kendteste danske forfattere, nemlig Henrik Pontoppidan og Karl Gjellerup.

Piper og Linderoth trækker også tråde frem til i dag: ”Forholdene for chauffører ved grænserne, for bygningsarbejdere stuvet sammen i nedlagte fabriksbygninger, arbejdere omkommer i containere under transport på vej ind i EU. Sådanne forhold i 2020 vidner om, at det alligevel ikke er så længe, siden Jeppe Aakjær skrev ”Verdens børn”,” skriver de og udviklingen gennem de forløbne ca. 115 år.

Bogen er på 256 sider og udkommer fredag 15. maj. Den koster fra forlaget 229,95 kr.