Kæmpebutik er på vej: Thansen bliver lidt forsinket

Ny forretning åbner først i begyndelsen af februar. Fugt har drillet byggeriet

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det begynder at nærme sig.

- Vi glæder os i hvert fald helt vildt, siger Alija Konjaric, der er koncernkædechef for Thansen.

Om ganske kort tid overtager T. Hansen Gruppen A/S nemlig lejemålet, som har JYSK, Jem & Fix og VUC i Aabybro som nærmeste naboer.

Thansen åbner således deres første forretning i Jammerbugt Kommune i begyndelsen af februar, men allerede 17. januar begynder de at flytte ind.

- Det er længe siden, vi sidst har lavet en ny forretning, så det bliver godt, siger Alija Konjaric.

Butikken i Aabybro bliver kædens nummer 84 i Danmark. Der er derudover 31 forretninger i Norge.

Lille forsinkelse

- Byggeriet er blevet forsinket med et par uger, da håndværkerne ikke har kunnet støbe gulvet på grund af fugt, men vi glæder os til at kunne åbne, og vi håber på en god modtagelse i byen, siger Alija Konjaric.

De nærmeste Thansen-butikker ligger i Thisted, Brønderslev, Nørresundby og Aalborg.

- Vi har store forventninger til den nye forretning. Der er nogle gode naboer med Jem & Fix og JYSK, som har lidt det samme kundesegment som os. Dernæst er der jo planer om andre store butikker i området, som jo også ligger ganske tæt på hovedvejen, der går mellem Aalborg og Blokhus.

Det er Tom Jakobsen A/S, Aabybro, der står for byggeriet, og det er også Tom Jakobsens firma, der står for udlejningen.

- Vi vil helst leje os ind de forskellige steder. Det giver os en større fleksibilitet, siger Alija Konjaric.

Lejemålet er på 1000 kvadratmeter dertil kommer 1500 kvadratmeter udendørsarealer.

- Det er en fin, god størrelse for os, siger Alija Konjaric.

Hos Jammerbugt Kommune er der tilfredshed med udviklingen.

- Aabybro er jo inde i en fantastisk udvikling, og det kendetegner sig ved, at vi sælger en masse byggegrunde. Jeg tror på, at det gavner Jammerbugt Kommune generelt, at Aabybro vækster, har borgmester Mogens Christen Gade (V) tidligere sagt.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.