Militær

Sidste farvel til dræbt jægersoldat

René Brink Jakobsen fra Jægerkorpset i Aalborg blev bisat lørdag

Den dræbte jægersoldat Rene Brink Jakobsen blev lørdag eftermiddag bisat fra Veng Kirke. Foto: Bo Amstrup/Scanpix
Den dræbte jægersoldat Rene Brink Jakobsen blev lørdag eftermiddag bisat fra Veng Kirke. Foto: Bo Amstrup/Scanpix Scanpix Denmark

Opdateret 15. januar 2013 kl. 12:22

DANMARK: Den 39-årige soldat René Brink Jakobsen fra Jægerkorpset i Aalborg blev lørdag bisat ved Veng Kirke nær Skanderborg. Han omkom i Afghanistan natten til 3. januar.

René Brink Jakobsen var i Afghanistan som en del af Task Force 7, en styrke primært med elitesoldater fra Jægerkorpset og Frømandskorpset.

Han deltog i en operation i Helmand-provinsen, der skulle ødelægge et tilholdssted, som oprørsstyrker brugte til fremstilling og opbevaring af sprængstoffer, oplyser Forsvaret.

Missionen lykkedes, men under operationen blev den 39-årige jægersoldat dræbt af en eksplosion.

René Brink Jakobsen er den første danske jægersoldat, der mister livet på en mission i udlandet.

Hans nærmeste kolleger har under en mindeceremoni beskrevet ham som en positiv og glad mand, der altid tog sig af andre. Han beskrives som en meget erfaren soldat, der var højt værdsat og beundret af sine kolleger.

Den første mindehøjtidelighed for ham fandt sted i provinshovedstaden Lashkar Gah i Afghanistan fredag 4. januar, og 9. januar ankom kisten til flyvestationen i Karup.

Lørdag eftermiddag blev han bisat fra Veng Kirke, hvor hans soldaterkammerater - iført sorte sørgebånd - bar kisten.

René Brink Jakobsen efterlader sig hustru og tre børn.

Du kan læse mindeord om den dræbte jægersoldat her.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden