Musik

Sidste udkald for Herregårdskoncerten

Hvis støttekoncerten ikke giver tilstrækkeligt overskud, kan det være slut med den traditionsrige Herrregårdskoncert

Lørdag 21. juni er der støttekoncert i Sport- og Kulturcenter Brovst for Herregårdskoncerten på Bratskov. Flemming Kristensen fra Brovst Musikforsyning håber på et tilfredsstilende resultat, så Herregårdskoncerten ikke ender med at være en saga blot. Arkivfoto
Lørdag 21. juni er der støttekoncert i Sport- og Kulturcenter Brovst for Herregårdskoncerten på Bratskov. Flemming Kristensen fra Brovst Musikforsyning håber på et tilfredsstilende resultat, så Herregårdskoncerten ikke ender med at være en saga blot. Arkivfoto add here

BROVST: Støttekoncerten for Herregårdskoncerten i Brovst nærmer sig med hastige skridt. Ifølge Flemming Kristensen fra Brovst Musikforsyning er der stadig mulighed for at købe en billet til Queen Machine og Die Herren, som går på scenen lørdag 21. juni i Sport- og Kulturcenter Brovst.

Herregårdskoncerten startede for knap otte år siden og de første år, var der sorte tal på bundlinjen. Det billede ændrede sig, så der de sidste tre-fire år har været blinkende røde tal.

- Derfor tog vi beslutningen om at lave en støttekoncert, som gerne skulle genere overskud, så vi kan få den gamle Herregårdskoncert tilbage næste år, siger Flemming Kristensen. Han lægger vægt på, at priserne ikke er steget men, at udgifterne til støttekoncerten er formindsket betragteligt.

- Vi har jo ingen omkostninger til etablering af scene, hegn, toiletfaciliteter, når vi benytter Sport- og Kulturcentret, forklarer han. Til gengæld er der ikke plads så mange, som når det foregår under åben himmel i parken.

Det er nu der skal bakkes op om arrangementet, hvis der fortsat skal være Herregårdskoncert i Brovst.

- Hvis vi ikke får et tilfredsstillende salg i år, så er Herregårdskoncerten en saga blot. Det er sidste skud, slår Flemming Kristensen fast. Til støttekoncerten, vil der være et VIP-arrangement med mad og drikke samt happy hour og afterparty, hvor diskotek Sound Deluxe vil sørge for underholdningen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden