Sigtelser droppet i Hirtshals-sag
En mand og to kvinder er ikke længere sigtet for seksuelt misbrug.
Opdateret kl. 18:05
HIRTSHALS: I januar i år blev et fraskilt par fra Hirtshals varetægtsfængslet. Begge blev sigtede for seksuel misbrug af to af deres egne børn under 12 år. En veninde til moderen i sagen blev også sigtet i sagen.
Men anklagemyndigheden har netop droppet alle tre sigtelser om anden kønslig omgang end samleje og - for forældrenes vedkommende - også incest.
Det oplyser politiadvokat Peter Rask, Nordjyllands Politi.
- Vi mener ikke, at vi kan bevise, der er begået noget strafbart, siger han.
Peter Rask går ud fra, at de tre tidligere sigtede nu vil søge erstatning for uberettiget fængsling i samråd med deres forsvarere; det har man krav på efter bestemmelserne i retsplejelovens paragraf 1018a.